De kommende uger vil EjendomDanmark gennem artikelserien ”ESG-stafetten”, tale med eksperter inden for ESG-området, der kan bidrage med viden og erfaringer til branchen. Stafetten går på tur mellem eksperterne, og hver ekspert stiller et spørgsmål til den næste i rækken.
I denne uge har Christian Gjessing Bruun, ESG og bæredygtighedschef i AKF, modtaget stafetten fra Jonathan Leonardsen, Head of Sustainability hos Balder. Jonathan afsluttede sin stafetrunde med spørgsmålet:
”Hvad er den største overraskelse i jeres CO2 regnskab for 2022? Og hvordan vil I forbedre det i 2023?”
Jeg vil ikke sige, at vi fik de store overraskelser i vores CO2-regnskab for 2022. Til gengæld vil jeg sige, at vi fik os en stor overraskelse, da vi gik i gang med vores første CO2-regnskab. Det overraskede os, at der er så begrænset data tilgængelig for ejendoms- og byggebranchen, hvilket gør, at man hurtigt ender ud med nogle meget omfattende og komplekse beregninger med mange antagelser og teoretiske værdier. Vi har i 2022 taget nogle mindre skridt mod et mere retvisende regnskab, men vi er også fuldt ud bevidste om, at vi kommer til at arbejde meget med at skærpe og præcisere CO2-regnskabet i takt med vi får bedre data til rådighed. Vi vil have størst fokus på at indhente målt data fremfor den teoretiske.
Vi er samtidigt også opmærksomme på, at der i takt med præciseringerne vil være udfordringer i forhold til de målsætninger, der er fastsat efter forældede metoder og data. Vi har derfor også et stort fokus på transparensen omkring alle vores korrektioner mod et mere retvisende CO2-regnskab.
Hvordan arbejder din virksomhed med ESG-rapportering på nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme?
I AKF indsamler og anvender vi ESG-data på tværs af hele vores forretning, og vores ambition er, at vi skal være et af de mest toneangivne ejendoms- og investeringsselskaber i Danmark inden for ESG-dagsordenen.
Vi forsøger at have en holistisk tilgang til vores projekter, hvilket kræver en bred forståelse for projektets ofte komplekse indvirkning på miljø, kultur og social kontekst, samt økonomiske og til tider også politiske forhold. Samfundsansvar er en integreret del af vores virksomhedsstrategi, hvorfor ESG-rapporteringen også spiller en væsentlig rolle. Vi forsøger derfor også så vidt muligt at indsamle data og fastsætte mål, der kan sammenlignes på tværs af alle vores aktiviteter.
Da vi både har intern drifts-, udlejnings- og administrationsafdeling, har vi rigtig gode forudsætninger for at opsamle viden og ESG-data ude på vores ejendomme, hvilket også gør det muligt for os at handle hurtigt på den viden, vi får.
Når vi udvikler ejendomme, er det med en ambition om langsigtet ejerskab og drift. Vi bygger og renoverer derfor med fokus på langsigtede, mere bæredygtige løsninger, og med et mål om at holde vores ejendomme relevante så længe som overhovedet muligt.
Hvilken ESG rapporteringsramme anvender I i jeres virksomhed?
Vi anvender flere forskellige rapporteringsrammer, og vi forsøger så vidt muligt at inkludere de mest relevante ESG-data i vores rapportering. Vores ESG-nøgletal er generelt udarbejdet på baggrund af Årsregnskabsloven og Erhvervsstyrelsens vejledning til ESG-nøgletal, samt ESG-vejledningen udgivet af Finansforeningen, FSR og Nasdaq Copenhagen.
Til opgørelse af vores klimapåvirkninger anvender vi metoderne fra GHG-protokollen, og til vores reduktionsmål anvender vi principperne fra SBTi, dog uden en verificering hos SBTi. Vi forbereder os samtidigt også på alle rapporteringskravene fra EU, som vi vil blive omfattet af.
Derudover har vi tilsluttet os FN’s Global Compact-initiativ for ansvarlige virksomheder, hvor vi forpligter os til at efterleve og rapportere på ti grundlæggende principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Sidste år blev vores rapportering fremhævet på SMV COP-listen 2022, som er en liste Global Compact Network Denmark og FSR sammensætter, for at hylde små og mellemstore virksomheders rapportering om bæredygtighed. Det har inspireret os til at gå endnu længere i vores seneste årsrapport, hvor vi bl.a. sidestiller finansiel status for året med ESG-status for året.
Hvilke typer data er vigtige, hvordan indsamler I dem og hvilke datakilder anvender I?
Vi har et stort fokus på at indsamle data fra forskellige perspektiver, samt inkludere både kvalitative og kvantitative data – så vi kan blive endnu mere datadrevne i vores beslutningsprocesser. Vi forsøger at sammenligne både teoretisk, målt og opfattet data – og så skal det give mening at indsamle.
Nogle af de vigtigste data for os er de ESG-data, vi skal generere af hensyn til den daglige drift eller diverse lov- og rapporteringskrav, da vi allerede vil ligge inde med disse data. F.eks. kan vi få rigtig meget viden ud af vores ejendommes energimærker, hvor vi kan anvende en stor del af de bagvedliggende registreringer og beregninger, som f.eks. kan kombineres med drifts- og vedligeholdelsesdata, samt klimarisici og eventuelle udgifter til udbedringer.
Vi forventer en øget efterspørgsel på ejendomme, der fremmer en bæredygtig livsstil. Derfor har vi i vores årlige tilfredshedsundersøgelse bl.a. også spurgt vores lejere, hvor deres største fokus ligger for, at de kan leve mere bæredygtigt, samt hvad de prioriterer ved valg af deres lejemål. Med denne viden kan vi være med til at understøtte vores lejeres ambitioner bedst muligt fremadrettet.
Hvilke data bliver vigtige i den nærmeste fremtid? Og hvorfor?
I AKF vil vi gerne blive endnu bedre til at træffe beslutninger ud fra et totaløkonomisk perspektiv. Vi ser bl.a. et stort potentiale i deleøkonomi og tiltag, der kan tale positivt ind på alle ESG-bundlinjerne, samt på vores egen og vores lejeres økonomi. Vi skal derfor blive langt bedre til at koble ESG- og finansiel data – så vi også kan sikre den økonomiske bæredygtighed i vores ESG-tiltag.
Derudover er vi også i gang med at udarbejde processer for ESG-due diligence data, så vi kan sikre, at vores samarbejdspartnere, leverandører og investeringer efterlever de krav, vi stiller til samfundsansvar.
Hvad er nemt, og hvor møder I de største udfordringer i forhold til dataindsamling?
Det er relativt nemt at indsamle teoretisk data, mens det ofte kan blive kompliceret at indsamle målt data. Dette er specielt, hvis vi er interesseret i energi- og indeklimadata på lejemålsniveau og ikke blot på overordnet ejendomsniveau. Her kan GDPR-lovgivningen f.eks. give udfordringer. Når man vil indsamle målt data, er det samtidigt også en stor udfordring at sikre konsistens og sammenlignelighed, hvis der er adgang til data, og hvis data indsamles fra forskellige interessenter og platforme. Opsamling af data fra forskellige interessenter kan hurtigt blive en meget ressourcetung opgave.
Derudover synes jeg, at der er en stor brancheudfordring i at få gjort ESG-data på eksisterende og nybyggede ejendomme mere sammenlignelige.
Der er store potentialer i at forbedre eksisterende ejendomme, så de kan leve op til tidens energi-, komfort- og kvalitetskrav. Ved at løfte kvaliteten af den eksisterende ejendomsmasse, kan vi minimere behovet for at rive ned og bygge nyt. Meget af det data, vi indhenter og beregner i nybyggeri, er oftest meget statisk og teoretisk, modsat det mere dynamiske og målte data fra eksisterende ejendomme. Samtidigt er opgørelsesmetoderne ofte lidt skæve i forhold til hinanden, hvilket kan gøre det svært at gennemskue hvor der kan skabes mest værdi for indsatsen.
Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?
Når rapporteringen ikke blot er for efterlevelsens skyld, men i stedet bliver anvendt til at tage kvalificerede datadrevne beslutninger. Så er det, vi for alvor lykkes med at gøre en forskel gennem mere bæredygtige valg.
Samtidig kan ESG-rapporteringen i stigende grad være med til at lægge pres på os selv internt, men også på vores værdikæder og samarbejdspartneres arbejde med den bæredygtige agenda. Derigennem vil vi kunne bidrage med en langt større positiv påvirkning, end vi er i stand til alene. Jeg tror derfor det vil gavne hele branchen at få sidestillet ESG-rapportering med finansiel rapportering.
Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen ift. det videre arbejde med ESG?
Efter min mening bør vi generelt i branchen være langt mere transparente omkring vores forretningsførelse, og dette kan ESG-data bidrage væsentligt til. Vi kan f.eks. sagtens blive bedre til at dele noget af det lidt mere følsomme data, som f.eks. lejertilfredshed og lejeromsætning, samt hvordan vi arbejder med at forbedre disse.
Vidensdeling og transparens er altafgørende, hvis vi for alvor skal rykke os som branche.
Er der brancheinitiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig ift. denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?
Når jeg taler med kolleger rundt omkring i branchen, syntes jeg generelt der er rigtig stor villighed til vidensdeling. Vidensdeling er helt afgørende, og det hjælpes heldigvis godt på vej af forskellige ildsjæle og organisationer – ingen nævnt ingen glemt – som inviterer til at drive udviklingen i den rigtige retning.
Det er også fedt at se flere og flere bliver meget mere konkrete på dagsordenen, samt at vi i små skridt begynder at levere og bevæger os væk fra skåltalerne.
Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre til en kollega i branchen?
Hvordan arbejder I med at operationalisere ESG-dataindsamling og opfølgning på ESG-målsætninger rundt i virksomheden? Skaber data og mål værdi i jeres dagligdag?