Debatten om energi, klima og ressourceanvendelse fokuserer på markant reduktion af miljømæssige fodaftryk og forbrug. EU’s grønne pagt er en omfattende politisk pakke, der fremmer den grønne omstilling og sigter mod klimaneutralitet inden 2050. Ejendomsbranchen står dermed overfor nye krav om dataindsamling og rapportering af ESG-parametre, som står for Environmental, Social og Governance.
I den forbindelse vil EjendomDanmark over den næste tid dele viden gennem en artikelserie, hvor erfarne eksperter inden for ESG-rapportering deler deres arbejde og indsigter.
Vi kalder det en ESG-stafet, hvor hver deltager udover at besvare en række spørgsmål også sender et spørgsmål videre til den næste ekspert. Målet er at gøre os alle klogere på ESG-junglens mange grene og nå vores ultimative mål om at øge viden i ejendomsbranchen.
Hvordan arbejder din virksomhed med ESG-rapportering på henholdsvis nybyggeri, renovering og drift af eksisterende ejendomme?
Hvilken ESG rapporteringsramme anvender du i din virksomhed?
Vi har fulgt EU-Taksonomien og GRI-standarderne samt GHG Protokollen. Vi udarbejder et green bonds framework, og vi arbejder efter de standarder vores moderselskab sætter i Sverige og børsen i Stockholm.
Har I udarbejdet en samlet rapport til dette?
Ja, det er vores årsrapport og vores green bonds framework. Begge kan findes på vores hjemmeside www.balder.se under “Financial Information”.
Hvilke typer data er vigtige, hvordan indsamler du dem, og hvilke datakilder anvender du?
Der er mange, især kWh forbrug er kritisk. Vi indsamler både gennem forsyningsselskaber og egne målinger.
Men når det kommer til environmental delen af ESG, er vores aftryk på naturen også væsentligt. Derfor er det oplagt, at næste skridt blandt andet er et mere strategisk arbejde med biodiversitet.
På det sociale igangsætter vi en lang række initiativer i de lokalområder, vi er til stede i – og der kommer vi til at indsamle meget mere data på, hvordan de sociale programmer skaber merværdi i lokalsamfundene, for eksempel i udsatte boligområder.
Betyder det, at det er nemt at indsamle data om vand og varme?
Det er ikke nemt, men det er nemmere at indhente data gennem vand og varme. Vi indhenter det stort set manuelt gennem forsyningsselskaber. Derfor vil jeg ikke kalde det nemt, fordi det er forskelligt fra selskab til selskab, hvordan man håndterer data. Det er en manuel tung opgave.
Hvilke data bliver vigtige i den nærmeste fremtid? Og hvorfor?
Vi indhenter:
Driftsdata – hvor meget CO2 udleder vores vedligehold, renoveringer, og den generelle virksomhedsdrift.
Biodiversitet og sociale data er svære at kvantificere, men vi skal øve os.
Det sker
Hvad er nemt, og hvor møder du de største udfordringer i forhold til dataindsamling?
Data vi selv ejer, er nemt, og data vi får andre steder fra, er svært.
For eksempel er det svært at få CO2-tal/mængder fra leverandører i forbindelse med ejendomsdrift og optimering. Små aktører har ikke ressourcer til at levere standardiserede CO2-tal.
Er der forskel på boliger og erhvervsejendomme?
Nej, for vi drifter vores ejendomme ens. Her er der tale om “leverandører” som en tømrer, eller en møbelforretning med videre. Altså leverandører der ikke er en del af en større organisation.
Hvilke data ejer I selv?
Det er for eksempel hovedmålerdata på vand og varme, og som vi får ind via vores økonomisystem.
Hvordan sikrer vi, at ESG-rapportering er med til at gøre en bæredygtig forskel i ejendomsbranchen?
Jo mere vi får standardiseret ESG-rapportering, desto mere gennemsigtigt bliver det. Dermed bliver det nemmere at benchmarke sig og gøre en reel forskel.
Hvor henter du mest inspiration fra til jeres rapportering?
Blandt andet hos flere af vores kollegaer. Jeg læser mange ESG-afsnit i årsrapporterne. Dem benytter jeg til inspiration og benchmark.
Derudover har jeg været med i Byggeriets Doughnut, som har lært mig meget. Ligeledes ser jeg på frameworks såsom verdensmålene, The Good Economy’s social impact framework, Net Biodiversity Gain og SBTi’s biodiversity framework.
Hvordan foreslår du, at vi sikrer videndeling i bygge- og ejendomsbranchen i forhold til det videre arbejde med ESG?
Mindre arbejdsgrupper der tager et emne ad gangen. I store grupper kan det være svært at udstille sine usikkerheder, fejl og mangler, og derfor åbner man ikke op om udfordringerne. Vi skal kunne stole på hinanden og hjælpe. Det syntes jeg nu også at branchen, og især ESG-folkene, gør.
Er der brancheinitiativer eller personer, som har gjort særligt indtryk på dig i forhold til denne dagsorden, som du gerne vil nævne her?
Reduction Roadmap og DGNB Planet har jeg forventninger til faktisk at vil kunne ændre noget og skabe en bevidsthed om, hvor meget CO2 må et byggeri udlede. Og hvor langt branchen egentlig er fra at kunne gøre det som helhed. Det er konkret og ikke for stort. Men der mangler lignende initiativer for den eksisterende bygningsmasse.
Underdirektør hos EjendomDanmark Mette Qvist starter stafetten med dette spørgsmål: Hvad har været din vigtigste nye indsigt i år i forhold til indsamling af ESG-data?
ESG-data rykker virkelig meget i de her år. Nærmest hver uge lærer jeg om et nyt impact framework, eller en ny måde at afrapportere på henholdsvis biodiversitet eller social indvirkning. Men det har været interessant at lære, hvor mange måder man kan opgøre CO2-tallene fra en ejendom i drift. Og det koblet med det faktum af den eksisterende ejendomsmasse er så divers, så er det enormt svært at sammenligne vores portefølje mod andre porteføljer. Der skal simpelthen meget mere gennemsigtighed til, for at vi oprigtig kan sammenligne os.
Hvilket ESG-stafet spørgsmål vil du sende videre din kollega i stafetten?
Hvad er den største overraskelse i jeres CO2 regnskab for 2022? Og hvordan vil I forbedre det i 2023?