Mange modtager nu deres ejendomsskattebillet med en opkrævning af dækningsafgiften, der skal betales senest den 1. marts. Og for mange vil ejendomsskattebilletten se anderledes ud end vanligt.
Reglerne for dækningsafgift er nemlig blevet ændret, og det betyder, at opkrævningen af dækningsafgift ser anderledes ud. Det kan skabe forvirring, så EjendomDanmark guider dig her gennem fem aspekter, du skal være opmærksom på.
#1: Derfor er der angivet to beløb af dækningsafgift på din ejendomsskattebillet
Mange vil opleve, at dækningsafgiften på ejendomsskattebilletten er delt op i to beløb.
Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at beregne dækningsafgiften efter en ny metode, men som minimum opkræve det samme som i 2021 – medmindre kommunen aktivt har valgt at sætte dækningsafgiften ned.
Af ejendomsskattebilletten fremgår derfor både det tal, som kommunen er kommet frem til efter den nye beregningsmetode, og det samlede beløb, der opkræves.
#2: Dækningsafgiften fra 2022 og frem er foreløbig og bliver efterreguleret på et tidspunkt
Fra 2022 skal dækningsafgiften principielt beregnes på baggrund af en lovfastsat promille og de nye ejendomsvurderinger. Promillen har man allerede fastsat – men de nye vurderinger er endnu ikke klar.
Derfor har man indført en midlertidig ordning, der løber fra 2022, og frem til de nye vurderinger er klar. I denne mellemliggende periode beregnes en foreløbig dækningsafgift på baggrund af den nye promille og en ældre grundvurdering (2012-vurderingen).
I perioden med den midlertidige ordning kan dækningsafgiften både stige og falde. Hvis afgiften stiger, må den maksimalt stige med 30 pct. i forhold til 2021; falder den, er kommunen forpligtet til at opkræve det samme som i 2021.
Da opkrævningen for 2022 kun er foreløbig, vil den blive efterreguleret, når de nye vurderinger foreligger, og man på den baggrund ved, hvad dækningsafgiften “burde” have været i alle årene fra 2022 og frem.
#3 Efterregulering af dækningsafgiften kan få stor økonomisk betydning for dig
Den endelig dækningsafgift efter de nye vurderinger vil efter alt at dømme være betydeligt højere end dag: Skatteministeriet forventer, at dækningsafgiften samlet set vil stige med 37 procent, men for den enkelte ejendom kan det tal både være højere og lavere.
Det betyder også, at opkrævningen af efterreguleringen af denne dækningsafgift kan være betydelig. F.eks. vil nye vurderinger i 2025 forventeligt medføre gennemsnitlige efterreguleringer på 148 procent (4 x 37 procent) foruden en højere dækningsafgift fremover.
Der er for dækningsafgiften ingen overgangsordning eller indfasning som for de øvrige ejendomsskatter. Der er desuden endnu ikke kommet noget konkret bud på, hvornår erhvervsejendomsejere kan forvente at modtage de nye vurderinger, der skal ligge til grund for den endelige opkrævning af ny dækningsafgift og tilhørende efterregulering.
#4: Endnu uklart, hvordan opkrævning af efterreguleret dækningsafgift via leje skal håndteres
Som udgangspunkt kan dækningsafgiften opkræves via lejen som vanligt. Deri er der intet nyt. Det er dog endnu ikke fuldkommen afklaret, hvordan opkrævningen af efterreguleringen af dækningsafgiften skal håndteres rent lejeretligt.
#5: Kommunerne kan principielt nedsætte promillen, men den midlertidige ordning besværliggør det
Udfordringen med den stigende dækningsafgift kunne løses, hvis kommunerne satte afgiften ned eller helt afskaffede den.
Men den midlertidige ordning vil stille mange kommuner i et dilemma, hvis de gør netop det. Hvis kommunen sætter dækningsafgiftspromillen ned, så kommunens provenu på lang sigt bliver på samme niveau som i 2021, vil det betyde lavere skattebetalinger i de mellemliggende år – penge, som så skal spares andre steder på det kommunale budget.
For mange kommuner vil således have et meget lille incitament til at sætte promillen ned, selvom det vil medføre en skattestigning, som man egentlig ikke ønsker.
