/ Mærkesager / Ejendomsbranchen frem mod 2030

Ejendomsbranchen frem mod 2030

Ejendomsbranchen er mere end bygninger. Den består af aktiver virksomheder, drevet af tusindvis af mennesker, der brænder for deres branche.

I analysen ’Ejendomsbranchen frem mod 2030’ sætter EjendomDanmark tal og ansigter på ejendomsbranchen.

Samfundet vil de næste ti år skulle tilpasse sig demografiske forandringer, udflytninger, ny teknologi og klimamål, som vil kræve massive investeringer i nye lejeboliger, erhvervslejemål og optimering vores eksisterende bygninger.

Investeringer der ligger udover de 130.000 danske job, som branchen allerede understøtte, hvilket betyder, at branchen hvert år bidrager med 140 mia. kr. til BNP.

EjendomDanmarks nye analyse sætter en tyk streg under, at ejendomme ikke er passive investeringsobjekter.

Bygninger bliver hele tiden udviklet, så de tilpasser sig tidens behov. Faktisk geninvesteres værdien af en ejendom typisk tre til fire gange fra opførsel til nedrivning, viser den ny analyse fra EjendomDanmark.

Du kan læse 2030-analysen her

Du kan læse analysen bag her

Forskellige uniformer – men samme mål

Jeg har hver dag et puslespil af opgaver, der skal løses. Opgaverne er meget varierende, og det gør det sjovt at gå på arbejde. Jeg laver blandt andet varme-driftsregnskab, lejekontrakter, og så sørger jeg for, at de kundehenvendelser, der kommer ind på daglig basis, bliver besvaret.

Camilla Hansen

Property Manager, DEAS

Mit arbejde handler om at se potentialet i en bygning. Fordelen ved at tage udgangspunkt i eksisterende arkitektur er, at du får historien og ånden med i ejendommens nye funktion. Genanvendte materialer, unikke detaljer og sjæl er med til at skabe adspredelse og glæde på fremtidens arbejdsplads, og det inviterer til kreativitet og eftertanke.

Olav de Linde

Grundlægger og bestyrelsesformand hos Olav de Linde A/S

For at kunne navigere i en branche, hvor lovgivningen er kompleks og hvor marked og udvikling hele tiden flytter sig markant, er det essentielt, at have en medarbejderstab med høj faglig ekspertise omkring sig. Når en kompleks ejendomsbranche matches af et stærkt fagligt medarbejderteam, går det op i en højere enhed og alle høster succes.

Britta Jespersgaard

Direktør, Prodomus

Mit job som udlejningskonsulent er alsidigt, og selvom tempoet er højt, har vi et helt naturligt fokus på at beboerne kommer bedst fra start med Heimstaden. Det inkluderer bl.a. meget dialog undervejs med potentielle beboere, så vi sikrer det helt rigtige match mellem bolig og lejer. Derfor er det også givende, at vi har så mange forskellige, unikke boliger, så flest mulige kan få dækket deres behov til et nyt hjem.

Sarah Gade

Udlejningskonsulent, Heimstaden

Det sker