/ Nyheder / Mød hovedtalerne på EJENDOM 2025

Mød hovedtalerne på EJENDOM 2025

Den 6. november 2025 samler EjendomDanmark branchen til årets topmøde med skarpe oplæg, stærke netværksmuligheder og nye perspektiver. Nu er alle hovedtalerne offentliggjort.

Af

Hvordan kan bygninger og investeringer være katalysatorer for grøn omstilling? Og hvordan navigerer ejendomsbranchen i en virkelighed præget af skærpede krav, global uro og nye teknologier? 

Når branchen samles til årets topmøde, er det med fokus på nutidens muligheder og udfordringer. 

Nutidens tendenser i ejendomsbranchen 

Nu er alle hovedtalerne offentliggjort, og de byder på indsigter i både det internationale marked, geopolitik og fremtidens arkitektur. 

Roman R. Müller, Head of Investment Management Retail hos tyske Union Investment Real Estate, deler sine erfaringer med internationale ejendomsinvesteringer.   

En af landets mest erfarne diplomater og tidligere Nato-ambassadør, Lone Dencker Wisborg, sætter fokus på de aktuelle geopolitiske udfordringer – og hvad de betyder for ejendomsbranchen. 

Slutteligt kan du glæde dig til at få dyb indsigt i arkitektgruppens arbejdsmetoder fra idé til færdigt byggeri, når partner i BIG, David Zahle, indtager scenen til EJENDOM 2025. 

Tilmeld dig nu 

Topmødet afholdes på Hotel Scandic Falkoner, og du kan tilmelde dig her.   

Dagen byder på paneldebatter, netværk og skarpe indsigter fra spændende talere.  

Traditionen tro uddeler EjendomDanmark i samarbejde med Ejendomswatch priser til de virksomheder, der har gjort en ekstraordinær indsats det seneste år. Du kan være med til at indstille kandidater her.