/ Om organisationen / Ledige stillinger

Ledige stillinger

I EjendomDanmark vil du blive en del af en moderne brancheorganisation med høje ambitioner.

Foto: iStock, TobiasSagmeisterPhotography

Ledige stillinger

Se vores ledige stillinger herunder.

Interesserer du dig for fast ejendom, lejeret og juridisk formidling? Så kan vi tilbyde et studiejob, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team af engagerede jurister.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i vores juridiske afdeling, vil du arbejde tæt sammen med erfarne jurister om aktuelle emner inden for fast ejendom. Vores kerneområder er bolig- og erhvervslejeret samt andelsbolig- og ejerforeningers retsforhold.

Dine opgaver vil spænder bredt og kan bl.a. inkludere:

  • Udarbejdelse af udkast til nyheder og domsreferater
  • Opdatering af kursusmateriale og lejeretlige paradigmer
  • Udarbejdelse af vejledninger og indsamling af normtal fra huslejenævn
  • Telefonisk juridisk rådgivning af medlemmer (efter oplæring)

Du bliver en integreret del af vores juridiske team, der lægger vægt på kvalitet, samarbejde og faglig udvikling.

Om dig

  • Du er jurastuderende, gerne på sidste år af din bacheloruddannelse
  • Du har interesse for – eller gerne erfaring med – lejeret og fast ejendom
  • Du kan formidle jura på en forståelig og let anvendelig måde
  • Du er engageret og arbejder selvstændigt, struktureret og har sans for detaljen.

Vi tilbyder

  • En mulighed for at opbygge eller videreudvikle specialistviden inden for ejendomsjura
  • Berøringsflade med branchens aktører og mulighed for netværk
  • Et engageret og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • Mulighed for deltagelse i videreuddannelseskurser
  • Fleksible rammer, særligt i eksamensperioder

Arbejdstid: 15-20 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage (tilpasses efter behov). Arbejdssted: Vester Farimagsgade 41, København.

Sådan søger du

Send en kort ansøgning, CV og karakterbevis via Jobindex her – vi afholder samtaler løbende. Forventet opstart september eller oktober, men vi tilpasser os dine studier og andre planer.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte juridisk direktør Simone Holmbo på tlf. 26 37 08 85 eller mail sho@ejd.dk

Mød vores medarbejdere

EjendomDanmarks medarbejdere er et af organisationens største aktiver. Mød dem alle her.

Se dem her