/ Nyheder / Velbesøgt gå hjem-møde om forbrugsmåling

Velbesøgt gå hjem-møde om forbrugsmåling

Af

Torsdag den 23. november holdt Ejendomsforeningen Danmark i samarbejde med istaet gå hjem-møde om forbrugsmåling. 

I 2014 trådte en ny bekendtgørelse om forbrugsmåling i kraft, og den nye bekendtgørelse har stillet krav til især måling af varmt vand, som skal tilskynde til et lavere forbrug af vand.

Juridisk konsulent i Ejendomsforeningen Danmark, Ramin Salek, gennemgik de juridiske ændringer. Blandt andet hvilke ejendomme der er omfattet af bekendtgørelsen, og hvordan udskiftningen af målere forudsætter, at det skal være teknisk muligt og økonomisk rentabelt at udskifte målere i ejendommene.

Salgs- og marketingdirektør Hans Henrik Finne fra ista gennemgik herefter hvilke krav, der er til opsætning af målere og så sluttede Lars Nielsen, teamleder i ista, af med at gennemgå faktureringsbekendtgørelsen, som blandt andet stiller krav til visualisering af energiforbruget.