En usædvanlig periode. Det har vi alle levet i de sidste år, hvor hele verden har skullet reagere på en pandemi. Historiske og fornuftige statslige tiltag har været med til at holde hånden under økonomien.
Centralbanker og flere landes finansministre har villigt åbnet for pengekasserne, og det har resulteret i et overskud af kapital i verden.
Det har øget interessen for at investere i alt fra aktier og vindmøller og selvfølgelig også ejendomme, hvor det meget velfungerende marked i Danmark har oplevet stor international interesse.
Men i kølvandet på det følger også et stort fokus på de stigende priser i navnlig storbyerne, og det kan være svært ikke at blive fartblind af de mange overskrifter, der fokuserer på iøjnefaldende værdistigninger.
Lige nu er situationen så ved at vende, og vi ser langsomt, at renterne stiger som følge af en inflation, vi ikke har skullet forholde os til i årtier.
Ejendomme står ikke stille
Tiden er dermed inde til, at fokus flytter hen på det, der er kernen i ejendomsvirksomhederne: Nemlig evnen til at levere tidssvarende, innovative og attraktive erhvervslokaler og boliger. Tilpasset et samfund i hastig forandring.
Ejendomsbranchen er nemlig langt mere end værdien af ejendomme, og ejendomme er det stik modsatte af passive investeringsobjekter. Selvom ejendomme er svære at flytte, står de sjældent stille.
Hvert år investeres der 40 mia. kr. i at bygge, istandsætte og modernisere de danske ejendomme, der huser tusindvis af virksomheder. Ligesom hver femte dansker i dag bor i en privat lejebolig – og andelen er stigende. Når vi flytter ind i en ny bolig, forventer vi, at boligen lever op til tidens krav. Ja, den skal ikke være et museum for 70’erne.
Derfor geninvesteres en ejendoms værdi typisk også tre eller fire gange i løbet af dens levetid. En ejendom er dermed ikke en passiv investering, for den kræver – som alt andet – løbende vedligeholdelse og udvikling. Alt det skal der skrues endnu mere op for, hvis vi også skal vinde vores fælles, grønne kamp, og derfor skal incitamenterne være der for udlejerne.
Flere boliger og mindre CO2
En sund ejendomsbranche er en forudsætning for samfundets udvikling, og det er indlysende, at der er behov for massive investeringer både for at kunne nedsætte CO2-udledningen og for at få opført de 110.000 boliger, der bliver brug for i de store byer i de kommende år.
Vi når kun i mål, hvis branchen får stabile rammevilkår, herunder ikke mindst en forudsigelig lovgivning. I ejendomsbranchen er investeringerne langsigtede, og i et marked, hvor renterne går op, kan der hurtigt skabes usikkerhed.
Derfor skal vi bevare investeringslysten for branchen, der årligt bidrager med 140 mia. kr. til bnp og understøtter 130.000 job.
Behov for stabile rammer
Vores ejendomme er dynamiske og aktive. De bruges af mennesker, og de administreres af mennesker. Derfor skal vi som samfund sørge for, at de har ordentlige vilkår at arbejde under. Det er bare ikke altid tilfældet.
Sammenskrivningen af lejeloven er et eksempel på, at der ikke levnes meget rum til virkeligheden. Den er i skrivende stund ikke vedtaget, men bliver den det, så er det allerede fra 1. juli i år, at den skal implementeres.
Det giver kun ejendomsbranchen et par måneder til at omfavne og nå i mål med en omfattende og ressourcekrævende omstilling. Altså en forjaget afslutning på en proces, der har været i gang i årevis.
Et andet eksempel er branchens valide argumenter mod den kommende lagerbeskatning, hvor skatten på værdistigninger kan slå bunden ud af driften i mange ejendomsvirksomheder. Men heller ikke her lader man sig påvirke af virkelighedens realiteter.
Kernen er stabilitet
Begge dele viser, at der er brug for en fælles forståelse af, at kernen i ejendomsvirksomheder er en sund og stabil drift. Og sikrer vi ikke som samfund fair, gennemskuelige og langtidsholdbare vilkår, rammer det de investeringer, der skal indfri vores fælles ønsker.
Derfor skal det gøres mere attraktivt at investere. Det er en bunden opgave, hvis fremtidens boligmarked skal byde på de rigtige boliger – de steder, hvor flest vil bo.
Den politiske ambition om 110.000 boliger vil koste yderligere 8 mia. kr. i årlige investeringer. Skal vi klimarenovere til et niveau, der flugter med vores samfunds ambitioner, så skal der lægges yderligere 2 til 3 mia. kr. oveni den regning hvert år.
Vi kan og vi vil gerne nå vores mål. Vi skal for klimaets skyld også nå dem. Men det kræver, at vi gør op med forestillingen om, at ejendomsbranchen står stille. Den står på et stabilt fundament, og det skal vi som samfund stoppe med konstant at rokke ved.
Dette debatindlæg er første gang bragt i Børsen d. 23. februar 2022.