/ Nyheder / Regnskabschef om markedsdata: ”Lige ud af landevejen”

Regnskabschef om markedsdata: ”Lige ud af landevejen”

Skatteministeriet er i gang med at udarbejde et nyt vurderingssystem, som skal give mere retvisende ejendomsvurderinger i 2021. I den forbindelse indsamler EjendomDanmark de markedsdata, der skal danne grundlag for de nye vurderinger.

Af

Skatteministeriet er i gang med at udarbejde et nyt vurderingssystem, som skal give mere retvisende ejendomsvurderinger i 2021. I den forbindelse indsamler EjendomDanmark de markedsdata, der skal danne grundlag for de nye vurderinger. Ejendomsselskabet Odense Bolig er i 2019 begyndt at melde deres markedsdata ind til EjendomDanmark.

”Vi vil selvfølgelig gerne være med til at videregive vores informationer, så vi får et bedre grundlag til ejendomsvurderingerne fremadrettet”, fortæller Stina Koch Jeppesen, der er regnskabschef hos Odense Bolig.

Hun havde regnet med, at hun skulle lægge en del tid og kræfter i projektet, men hun blev positivt overrasket.

”Til at begynde med troede jeg, at der ville være noget mere arbejde i det fra vores side i forhold til sortering af data. Men jeg skal mere eller mindre bare trykke på en knap og få sendt data af sted, så det er lige ud af landevejen”, siger hun og forsætter:

”EjendomDanmark har hjulpet mig godt i gang og gjort forarbejdet til, at det er overskueligt at være med i sådan et projekt”.

Vil du være høre mere?

Læs mere om dataindsamlingen.

Kontakt

Sinan Koca

Senior Project Manager

Cand.oecon.