/ Nyheder / Product Launch på Lejetjek+: Få målrettet indsigt i markedet for professionel udlejning

Product Launch på Lejetjek+: Få målrettet indsigt i markedet for professionel udlejning

Hvad ligger lejeniveauet på i et bestemt område af Danmark? Og hvordan fordeler lejen sig på bolig, butik, kontor og industri? Et nyt digitalt værktøj giver ejendomsbranchen målrettet indsigt i markedet for professionel udlejning. Se med, når EjendomDanmark og Estaid demonstrerer ”Lejetjek+” ved et gratis webinar.

Af

Den økonomiske usikkerhed smitter nu af på ejendomsbranchens forventninger til den kommende tid. Foto: iStock

EjendomDanmark og Estaid inviterer til product launch på Lejetjek+. Her vil du få en introduktion til et helt nyt produkt, som giver dig markedsindsigt og grundlag for at optimere forretning og beslutningsprocesser.

Med Lejetjek+ kan du beregne lejebenchmark for en hvilken som helst ejendom. Du kan slå en ejendom op og få en lejefordeling med en bund-, top- og gennemsnitsleje for alle ejendommens forskellige enheder. Få også en helt særlig indsigt i lejen for bolig og forskellige typer erhvervslejemål og lejereguleringstyper.

Lejetjek+ kan fx bruges ved fastsættelse af leje, indgåelse af lejekontrakt, ved lejeregulering eller i forbindelse med at vurdere en ny investeringscase. Modulet beregner kvadratmeterleje på enhedsniveau og hele ejendommen ud fra EjendomDanmarks markedsstatistik.

Med et simuleringsmodul, kan du endda eksperimentere med en ejendoms anvendelse, sammensætning og størrelse, og få et estimeret lejeniveau for den potentielle fremtidige ejendom.

Markedsdata gør branchen stærkere

I dag bliver virksomhedernes strategi i stigende grad baseret på data. Derfor har EjendomDanmark igennem flere år arbejdet for at skabe troværdige indikatorer og nøgletal på baggrund af branchedata og markedskonforme definitioner. Det giver et nødvendigt fælles grundlag for analyser og politisk interessevaretagelse – og det giver et stærkt grundlag for optimering af virksomhedernes ejendomsportefølje og forretning.

På webinaret vil du høre om, hvordan markedsdata er med til at gøre hele ejendomsbranchen stærkere. Du vil blive præsenteret for den metode, der ligger til grund for den beregningsmodel, som EjendomDanmark anvender til lejebenchmark og høre mere om det samarbejde EjendomDanmark har indgået med Estaid om udviklingen af Lejetjek+.

Lejetjek+ bliver demonstreret med alle de muligheder modulet indeholder, og der vil være historier fra nuværende brugere. Endelig får du indsigt i, hvordan et abonnement kan se ud for din virksomhed.

Arrangementet er gratis og foregår online på Zoom.

Dagens program

1. Stærkt datagrundlag for en stærkere ejendomsbranche
2. Lejebenchmark, teknisk set
3. Nyt samarbejde mellem EjendomDanmark og Estaid
4. Live demo af Lejetjek+
5. Usercase
6. Abonnementsform og priser

Tilmeld dig her

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Mikkel Alsø, økonomisk chefkonsulent hos EjendomDanmark på tlf. 31620108 eller e-mail mal@ejd.dk.

Could not find activity with assigned ID