/ Nyheder / Økonomiministeren gæster ejendomsbranchens topmøde

Økonomiministeren gæster ejendomsbranchens topmøde

Til november samles ejendomsbranchen til årets topmøde, EJENDOM2024. Nu offentliggøres det, at økonomiminister Stephanie Lose er en af årets hovedtalere.

Af

Pressefoto

Den 7. november samles ejendomsbranchen til det traditionsrige topmøde. En af årets hovedtalere er økonomiminister Stephanie Lose, Venstre. Hun vil til topmødet sætte ord på dansk økonomi.

”Den økonomiske udvikling har stor betydning for ejendomsbranchen, og som en vigtig del af regeringen er ministeren også tæt på skabelsen af branchens fremtidige rammevilkår. Derfor er jeg glad for, at ministeren kommer og deler sit syn på alt det, der venter os,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

En erfaren politiker

Stephanie Lose, som siden november sidste år har været økonomiminister, er også næstformand i Venstre.

”Hun har et indgående kendskab til det politiske landskab og kan derfor give os alle værdifulde indsigter og særlige perspektiver på det politiske arbejde – fx omkring generationsskifte,” fortæller Peter Stenholm og fortsætter:

“Der har hos EjendomDanmark i flere år været fokus på at sikre bedre muligheder for generationsskifte i ejendomsvirksomhederne. Nu tegner fremtiden på det område lysere end nogensinde før, og det er ikke mindst takket være Venstres forståelse for værdien af at kunne holde ejendomsselskaberne på familiens hænder.”

Lose, der er uddannet Cand.oecon., har tidligere været formand for både Danske Regioner og Region Syddanmark.

Tilmeld dig nu

EJENDOM2024 afholdes på Hotel Scandic Falkoner, og du kan tilmelde dig her.

Programmet for dagen består både af paneldebatter, mulighed for netværk og spændende talere. Du kan blandt andet se frem til at blive klogere på kunstig intelligens og ESG.

EjendomDanmark afholder som vanligt en prisuddeling, der hylder nogle af de virksomheder, der har gjort en ekstraordinær indsats i løbet af det seneste år.  Det sker i samarbejde med Ejendomswatch.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.