Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune drøftede den 18. maj 2020 om de gældende retningslinjer for altaner fra 2017 er tilstrækkelige i forhold til at varetage Københavns arkitektoniske kulturarv og kvaliteter som byliv, gårdmiljøer og dagslys.
På baggrund af drøftelsen har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et forslag til revision af retningslinjerne, som er sendt i høring med frist for bemærkninger den 16. december 2020.
Herefter vil et endeligt forslag til retningslinjer blive fremlagt i 2021.
Forslag til ændrede retningslinjer for altaner
Det fremlagte forslag til ændringer er inddelt 6 kategorier:
- Altaner på bygninger opført før 1856
- Altaner mod gaden
- Altaner mod gården
- Altaner i stueetagen
- Altaner i tagetagen
- Supplerende altaner
Altaner på bygninger opført før 1856
Af hensyn til bygningskulturarven og de ældste og karakteristiske bygninger, gade- og gårdrum, forbydes altaner på bygninger bygget før 1856 – både altaner mod gaden og gården.
Altaner mod gaden
På bygninger med mange dekorationer er påvirkningen af bygningens arkitektur større. Altaner kan skæmme de originale arkitektoniske kvaliteter.
Af hensyn til bygningskulturarven anbefaler forvaltningen, at retningslinjerne ændres så der tillades færre og mindre altaner mod gaden. Samtidig skal der stilles større krav til altanernes placering og udformning.
Altaner mod gården
Altaner mod gården skal udformes og placeres under hensyntagen til bygningens karakter.
Af hensyn til dagslys, friarealer og arkitektonisk kulturarv anbefaler forvaltningen, at retningslinjerne ændres, så der stilles større krav til placering, udformning og størrelse på altaner mod gården.
Af hensyn til dagslyset anbefaler forvaltningen, at altaner mod gården gøres mindre. Forvaltningen anbefaler samtidig, at der fortsat gives dispensation til overskridelse af dagslyskrav i bygningsreglementet ved opsætning af altaner på ældre bygninger. Hvis der ikke gives dispensation, vil meget få ældre bygninger kunne etablere altaner mod gård eller gade.
De fleste gårde er mere varierede rent arkitektonisk, og har allerede altaner opsat mere eller mindre systematisk. Mod gården tillades huller i de enkelte ranker af altaner, men synlige konstruktioner over eller under en altan forbydes. Altaner på samme facade skal være ensartede. Altaner, der hænger over hinanden, skal have samme størrelse og hænge over hinanden.
Indbliksskærme tager lys og udsyn, hvilket ofte kan virke som et visuelt dominerende facadeelement. Derfor forbydes fastmonterede indbliksskærme af mat glas eller lignende.
Altaner i stueetagen
Mod gården kan der uafhængigt af om der er altaner på facaden i øvrigt, etableres trapper til terræn, franske altaner og altaner med en maksimal dybde på 30 cm.
Af hensyn til de fælles friarealer på terræn anbefaler forvaltningen, at der ikke tillades lavt hængende altaner i hovedhøjde og altaner i stueetagen.
Opholdsaltaner i stueetagen, der er tættere på terræn end 2,8 meter forbydes.
Altaner i tagetagen
En klar adskillelse og oplevelse af facade og tag er en grundlæggende kvalitet i København.
En altan i tagetagen, der overskrider facadelinjen, bryder den markante tagkant og vil optræde som en mørk skygge mod himmelen. Altan med udkragning i tagetagen, vil derfor ikke længere kunne tillades.
En altan i tagetagen, der ikke bryder tagkanten og er etableret uden udkragning, opleves ofte harmonisk selv på ældre gadefacader med mange dekorationer. Altaner i tagetagen uden udkragning tillades både mod gården og gaden.
Supplerende altaner
På gård- og gadefacader med nye altaner, kan det ud fra en konkret vurdering tillades, at opsætte supplerende altaner, der udfylder huller i eksisterende ranker af altaner af samme størrelse og udformning som de eksisterende, selvom de ikke er i overensstemmelse med de øvrige retningslinjer for altaner.
I nogle tilfælde kan det tillades at påbegynde nye ranker på samme facade.
Hvornår kan vi forvente, at de nye retningslinjer træder i kraft?
Det vides ikke med sikkerhed om disse forslag gennemføres som anbefalet af Teknik- og Miljøudvalget.
Alle skriftlige høringssvar vil blive forelagt politikerne, som skal beslutte, hvorvidt og hvordan retningslinjerne skal ændres.
Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at et endeligt forslag til retningslinjer vil blive fremlagt i den første del af 2021.