/ Nyheder / Ny udgave af ”Erhvervslejeret” – skriv dig på venteliste

Ny udgave af ”Erhvervslejeret” – skriv dig på venteliste

Inden længe udkommer en ny og revideret udgave af bogen ”Erhvervslejeret”. Bogen er en både dybtgående og grundig fremstilling af erhvervslejerettens områder og faldgruber og samtidig en praktisk opslagsbog.

Af

Inden længe udkommer en ny udgave af bogen “Erhvervslejeret”.

Ejendomsbranchen har i et stykke tid efterspurgt en opdatering til ny rets- og branchepraksis. Det får branchen nu med den tredje udgave af ”Erhvervslejeret”, der udkommer inden længe. Udgaven udkommer ikke på baggrund af store lovændringer, men er opdateret og indeholder al relevant viden, det kræver at navigere i erhvervslejeretten.

”Netop for at kunne sikre, at bogen fortsat er dér, hvor man søger relevant viden og praksis om erhvervslejeretten, er vi enormt glade for endelig at kunne præsentere bogen i en helt opdateret og endnu mere praksisnær udgave,” udtaler Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark.

Væsentligt bidrag

”Erhvervslejeret” præsenterer en grundig fremstilling af erhvervslejerettens områder og faldgruber, mens den samtidig kan fungere som praktisk opslagsbog. Derfor henvender den sig også til alle, som beskæftiger sig med erhvervslejemål. Lige fra advokater og jurister til administratorer, udlejere, ejendomsmæglere og studerende på uddannelser, hvor erhvervslejeret indgår.

Da første udgave af bogen udkom, var erhvervslejeretten som selvstændig disciplin stadig et uprøvet område, men efterhånden som feltet har udviklet sig, har bogen stået sin prøve og vist sig at være et af de væsentligste bidrag til forståelsen af erhvervslejeretten.

Den nye udgave af ”Erhvervslejeret” udgives af EjendomDanmark. Bogens oprindelige forfatter er Karin Laursen, og den tredje udgave er skrevet af Mette Hougaard og Kristin Jonasson.

Skriv dig på venteliste

Ventelisten er lukket. Bogen kan bestilles her.