/ Nyheder / Ny praksis for momsfradrag ved fast ejendom er trådt i kraft 

Ny praksis for momsfradrag ved fast ejendom er trådt i kraft 

Skattestyrelsen har ændret reglerne for regulering af momsfradrag, når en fast ejendom skifter momsmæssig anvendelse.

Af

Foto: iStock, BirgerNiss

Fremover kan en regulering af momsfradrag kun ske enten som udtagningsmoms eller som en momsreguleringsforpligtelse.  

Ændringen sker på baggrund af en tidligere sag om et selskab, der først planlagde at opføre rækkehuse med henblik på salg. Det ville være momspligtigt, derfor fik de momsfradrag for opførelsesomkostningerne. Senere valgte selskabet i stedet at udleje rækkehusene, hvilket er momsfritaget. 

Byretten fastslog i den forbindelse, at der ikke var lovhjemmel til at foretage berigtigelse af momsfradraget. I stedet skulle reguleringen ske som en momsreguleringsforpligtelse over 10 år. Afgørelsen vedrører en periode før 1. juli 2021, hvor fast ejendom var omfattet af udtagningsmoms, og derfor skulle der ikke afregnes udtagningsmoms i den pågældende sag. 

Selvom den nye praksis har gjort reguleringsmekanismen nemmere, kan den også medføre en øget momsomkostning, hvis markedsprisen – eller momsgrundlaget – er højere end de oprindelige momsbelagte omkostninger ved opførelsen af ejendommen.