Man skal gøre det lettere at bygge flere billige boliger i studiebyerne

Stort tillykke til de mange unge, der har fået en studieplads, og som efter en velfortjent sommerferie gerne vil forlade reden og flytte til deres nye studieby. I denne tid deles der mange Facebook-opslag, hvor boliger eftersøges i universitetsbyerne København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

Boligjagten giver dog ikke pote for alle, og mange er nødsaget til at sove på en sofa, pendle eller korttidsleje, før de kan få et mere permanent hjem.

I erhvervsorganisationen EjendomDanmark er vi enige i, at der er et problem, når unge sommer efter sommer står i samme situation uden tag over hovedet i deres nye studieby.

Unge må selvfølgelig have et åbent sind, tænke i alternative løsninger og væbne sig med tålmodighed, men de store kommuner kan sagtens gøre mere for, at der bygges flere billige og mindre boliger.

Det viser gentagne undersøgelser af ejendomsvenlighed fra EjendomDanmark, hvor landets 98 kommuner bliver målt på bl.a. dækningsafgift, grundskyld, byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstid. Universitetsbyerne klarer sig generelt dårligt, og det går i sidste ende ud over byggeriet og de mange borgere, heriblandt vores unge generation, som skal ud at bo selv for første gang.

Vi ser det dog som et skridt i den rigtige retning, at Københavns Kommune vil bløde op på det såkaldte 95 kvm-krav, så der kan bygges flere små og billigere boliger, som pris- og størrelsesmæssigt er mere passende for studerende.

Når der er en stor efterspørgsel på billige boliger, må udbuddet også følge med. Den bedste måde at skabe flere billige boliger på er at sørge for, at der er mange boliger. Løsningen er ligetil, der bør bygges de boliger, der bliver efterspurgt.

Den nye S-regering har en ambition om, at der skal bygges omkring 110.000 nye boliger frem mod 2031 i de fire største byer samt tag over hovedet-garanti til de studerende. Det er der behov for, og vi hilser tiltagene velkommen.

Samtidig lægger regeringen op til krav om flere almene boliger i de nye byggerier. Allerede i dag kan kommunerne kræve, at 25 pct. af nybyggeri skal være almene boliger. Den andel vil den nye S-regering nu hæve til 33 pct.

Det lyder jo godt med flere almene boliger. Men det kan blive problematisk, hvis man lægger sådanne krav ned over investorerne, for det kan hæmme investorernes lyst til at investere i nyt byggeri og resulterer i, at de helt holder op. Flere almene boliger i alle projekter betyder nemlig færre private boliger, hvilket gør det sværere at få projekterne til at løbe rundt.

Virkeligheden er, at jo flere boliger der skal være almene i nye private projekter, jo sværere er det at få private boligprojekter op at flyve. Og så kommer regeringen ikke i mål med de 110.000 nye boliger.

Hvis ambitionen er at skabe flere billige boliger i studiebyerne, så også de studerende kan få tag over hovedet, er der ikke brug for flere boligkrav bestemt ovenfra. Tværtimod skal det være lettere og mere attraktivt for investorerne at bygge, for det er dem, der betaler.