Da man i 2020 strammede reglerne om gennemgribende moderniseringer af lejemål, indgik man også en politisk aftale om at tilpasse reglerne om tilbudspligt for at ”bremse ejendomshandler, der har karakter af omgåelse af tilbudspligten”.
Denne aftale har Boligministeriet nu omformet til et lovforslag, der netop har været i høring. I lovforslaget ønsker man at bruge princippet om kontrolskifte som et generelt grundlag for reglerne om tilbudspligt.
Et rodet forslag
Der er af mange årsager tale om et forslag med udfordringer. EjendomDanmark har i sit høringssvar pointeret, at forslaget går langt videre end den politiske aftale, der ikke lagde grund til en gennemgribende ændring af tilbudspligten. Tilbudspligten er samtidig principielt en indskrænkning af den private ejendomsret, og den bør derfor omgås med en betydelig tilbageholdenhed.
Mindst lige så problematisk er det, at lovforslaget er et såkaldt samlelovsforslag, hvor ministeriet i ét og samme forslag vil have Folketingets partier til at stemme for denne udvidelse af tilbudspligten og en række ukontroversielle fejlrettelser i lejeloven og andre urelaterede ting. EjendomDanmark har derfor også foreslået, at lovforslaget bliver delt.
Umuligt at håndtere i praksis
Princippet om kontrolskifte, som ministeriet vil bruge som grundlag for tilbudspligten, er uegnet til netop dette formål. Princippet har vist sig besværligt at bruge i praksis, og det vil kun blive endnu mere uigennemskueligt, hvis det skal bruges, når en ejendom – eller en ejendomsvirksomhed – helt eller delvist skal afhændes.
Det er planen, at regeringen vil fremsætte lovforslaget i det kommende folketingsår – givet at folketingsvalget giver mulighed for det.