/ Nyheder / Hvordan kommer vi i mål med energibesparelserne?

Hvordan kommer vi i mål med energibesparelserne?

Et brandvarmt emne på en brandvarm dag. En debatsalon satte i går fokus på bygningers rolle i den grønne omstilling. Hovedemnet var, hvordan ejer og lejer kan bidrage til, at Danmark når sit mål om at reducere CO2 udslip med 70 procent frem mod 2030. Både ejere, lejere, myndigheder og politikere deltog i debatten.

Af

Bygningers rolle i den grønne omstilling blev debatteret ved en debatsalon.

Mens hedebølgen stadig lå tungt over København, og nyheden om et oversvømmet Paris var en af dagens hovedhistorier i medierne, samledes ejere, lejere, myndigheder og politikere hos Grundejernes Investeringsfond for at debattere, hvordan bygninger kan bidrage til at sikre et bedre klima fremadrettet. Et af dagens store spørgsmål var, hvordan det er muligt at spare på energien i bygningerne, og hvordan indsatsen skal lægges fra både ejer og lejers side for at komme i mål. Bag programmet stod Energispring, Københavns Kommune og EjendomDanmark.

”Det, vi bruger Energispringpartnerskabet til, er at finde ud af, hvordan vi spare på energien ved at benchmarke, vidensdele og udvikle indsatser. Vi skal øge kompetencerne hos driftsfolk, se på brugernes adfærd, og hvordan vi bedst anvender data og teknologi,” lagde Charlotte Korsgaard ud, der er enhedschef for Klima hos Teknik-og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Peter Stenholm, adm. direktør hos EjendomDanmark, supplerede:

”Der er flere ting, som dagens debatsalon har til hensigt at sætte fokus på. Først og fremmest at grønne bygninger er centrale for den grønne omstilling, og dernæst hvordan vi får lagt en fælles retning.”

Han kom også med en bøn:

”Den private ejendomsbranche er klar til at sætte turbo på. Bønnen er dog, at det bliver mindre bøvlet at iværksætte grønne tiltag, og at barrierer bliver fjernet. Der skal være en blanding af pisk og gulerod – men får branchen kun med pisken, kan det gå ud over de nødvendige investeringer.”

Stadig flere lovkrav

Stine Leth Rasmussen, Energistyrelsens vicedirektør, overtog stafetten og fortalte kort om hvilke lovkrav, der er på vej fra dansk side og EU.

”Danmark skal være klimaneutral i 2050 og skal reducere den samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030. Det er en ambitiøs målsætning, der kræver, at vi tænker hurtigt for at få bygget et grønt energisystem,” sagde hun og understregede, at også bygninger har en vigtig rolle at spille.

”Det har betydning, hvordan vi varmer, ventilerer, belyser og drifter vores bygninger. Vi skal bruge færre kwh timer i ejendommene og få nedbragt vores energiforbrug. Samtidig handler det om at få udskiftet olie- og naturgasfyr til fordel for grøn fjernvarme og varmepumper,” sagde hun.

Der er blevet udarbejdet en lang række klimaaftaler i Danmark det seneste år, som blandt andet skal sikre grøn strøm og varme. Samtidig er der også nye tiltag på vej fra EU. Blandt andet Fit for 55-pakken, der består af en række lovgivningsforslag og ændringer til eksisterende EU-lovgivning, som skal hjælpe EU med at skære nettoudledningen ned og opnå klimaneutralitet.

Energieffektive bygninger via data

Dagens første debat handlede om, hvordan data og energistyring kan bidrage til mere energieffektive bygninger. Hans Andersen, bæredygtighedschef fra DEAS fortalte om, hvordan de blandt andet anvender digital energistyring til at holde øje med, at der ikke er et unaturligt højt forbrug af el, vand og varme i de ejendomme, de administrerer. Det kan fx være pludseligt opståede skader og fejl, der skaber et højt merforbrug.

Næste step bliver at se på, om det vil være muligt at måle på den enkelte erhvervslejer eller lejer.

”Efterhånden kan vi ikke komme længere med klimaskærmen og varmecentralen. Vi må begynde at se på brugeradfærden, og få de enkelte lejere til at reagere på deres eget forbrug.”

Herefter overtog Christian Hauser, kontorchef for bygningsstyrelsen mikrofonen og fortalte om, hvad de forstår ved energidata, og hvordan de bruger dem. Data kan blandt andet bruges til at udvikle energieffektiviseringsplaner, tjekke energiforbrug og danne grundlag for energioptimeringstiltag.

Herefter fulgte en debat, hvor omdrejningspunktet var, at det kan være svært at indsamle og få adgang til data, da det kræver tilladelse. For at komme i mål er det vigtigt at sikre nem adgang til data.

Brugerne med om bord

Ved dagens anden debat var omdrejningspunktet, hvordan man får brugere og beboere med om bord i forhold til energibesparelser. Debatten blev skudt i gang efter et oplæg fra bl.a. Louise Lykke Tox, senior investment director hos Kirkbi. De onboarder med succes deres erhvervslejere ift. tiltag, der kan reducere energiforbruget og optimere sortering af affald.

”Lejerne synes, det er spændende, og vil gerne med på rejsen. For os handler det derfor både om, hvad vi selv kan gøre, og hvad vores lejere kan bidrage med”

Kirkbi har blandt andet oprettet et lejerforum, hvor erhvervslejerne samles to gange om året og kommer med input til, hvad de gerne vil være med til løfte ift. at sænke vand- el og varmeforbrug.

Johnny C. Rieck, administrationschef for Boligexperten, fortalte efterfølgende om, hvordan de får energioptimeret deres ejer- og andelsboligforeninger, og hvilke udfordringer, de oplever. En udfordring er blandt andet at få beboerne til at engagere sig.

”Større renoveringsprojekter skal godkendes på generalforsamlinger, og det kan være lidt svært at få folk i tale.”

Netop at få beboerne med om bord blev også omdrejningspunktet for den efterfølgende debat i debatpanelet.

”Skal man have flere med om bord, tror jeg, at der skal tales til både hjertet og hjernen, og så skal der findes nogle ildsjæle i foreningerne, som kan slå på fordelen ved både besparelser og gavn for klimaet,” sagde Jan Hansen, direktør i andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation ABF.

Det offentliges rolle

Dagens tredje og sidste emne, som også udgjorde optakten til den afsluttende politiske debat, var det offentliges rolle i, hvordan vi reelt set opnår energibesparelser.

Her fortalte Ole Hansen, energikonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, om hvordan de i styrelsen har organiseret de energiforbedrerendeindsatser, mens Laura Yoneyama fra Københavns Ejendomme og Indkøb gjorde tilhørerne klogere på de 17 energioptimerende indsatser for ejendomme, som Københavns Kommune har igangsat – bl.a. ift. energirigtigt nybyggeri og renovering.

Den positive historie om mulighederne

Dagen blev afsluttet med en politisk debat mellem Line Barfod, Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Heidi Bank, Venstres boligordfører, Henrik Graver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Vidensdeling, rådgivning og partnerskaber blev nævnt som afgørende for, at vi lykkes med energibesparelser i Ejendomsbranchen, men et af de helt varme emner var også, at vi bør vende den negative historie om energibesparelser som noget besværligt til en positiv historie om, hvordan det skaber nye muligheder.

Peter Stenholm pointerede i den forbindelse, at denne fortælling både skal fokusere på, hvordan det gavner klimaet at spare på energien, men også hvordan det gavner den enkelte virksomhed.

”Det er vigtigt, at vi får gjort det let og intuitivt for virksomhederne, og både får fortalt dem, hvordan det gavner omverdenen, men også deres egen bundlinje”.

For at besvare det centrale spørgsmål for dagen: ”Hvordan opnår vi flere faktiske energibesparelser?”, vendte han også tilbage til pointen om, at vi både skal anvende pisk og gulerod, som han havde fremlagt først på dagen. Løsningen er en blanding af regulering og gevinst.

”Virksomhederne skal både forpligtes, men det skal også være en god forretning for dem,” sagde Peter Stenholm.