/ Nyheder / Husk at bruge EjendomDanmarks medlemsfordele

Husk at bruge EjendomDanmarks medlemsfordele

Medlemmer af EjendomDanmark har adgang til både viden, rådgivning, værktøjer og netværk, som kan gøre en forskel i hverdagen. Få en opsamling her.

Af

Et medlemskab hos EjendomDanmark giver adgang til mange muligheder og  fordele. Så klart var budskabet fra EjendomDanmarks medlemskonsulent Martin Hansen, da han gæstede TemaTorsdag torsdag den 13. august.

Hovedtemaet for webinaret var regeringsgrundlagets betydning for ejendomsbranchen. Men inden de omkring 75 tilmeldte deltagere fik svaret på det, benyttede Martin Hansen lejligheden til at minde både medlemmer og kommende medlemmer om de tilbud, det er muligt at benytte sig af som medlem af EjendomDanmark.

”Min opgave er at sikre, at vores medlemmer får så meget som muligt ud af medlemskabet,” fortalte han indledningsvis.

Del af fagligt fællesskab

Som medlem af EjendomDanmark er man en del af et fagligt fællesskab omkring ejendomsbranchen. Det giver nogle muligheder og fordele, som kan være til hjælp i hverdagen.

  • Rådgivning – juridisk og faglig sparring
  • Viden & kompetencer – kurser, uddannelser og brancheindsigt
  • Værktøjer & netværk – praktiske løsninger, relationer og erfaringsudveksling
  • Indflydelse – politisk interessevaretagelse for branchen.

Specialiserede jurister

I forhold til rådgivning er det erfarne og specialiserede jurister med kendskab til ejendomsbranchen, som man vil kunne sparre med eller få rådgivning fra i helt konkrete, akutte udfordringer.

”Det vil sige afklaring af, hvordan reglerne er, måder at håndtere en situation på og afklaring af, hvad man egentlig må,” lød det fra Martin Hansen under gennemgangen.

Han kom også ind på de mange muligheder, der er for at holde sig ajour på området med kurser og efteruddannelse i regi af EjendomDanmark. Her vil man som medlem typisk opnå en besparelse på prisen på hele 30 procent i forhold til ikkemedlemmer.

Vigtigst at nævne er dog, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt man bruger sit medlemskab fuldt ud, eller har andre spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte Martin Hansen på msh@ejd.dk eller telefon 35 95 59 66.