/ Nyheder / Fra ABC til ESG – alle skal kunne være med i samtalen om bæredygtighed

Fra ABC til ESG – alle skal kunne være med i samtalen om bæredygtighed

Det skal kræve mindre at deltage i samtalen om bæredygtighed, skriver to af EjendomDanmarks underdirektører i dette indlæg.

Af

Foto: iStock, alexsl

Indlægget er publiceret i Ejendomswatch d. 22. oktober 2024. Det skrevet af Mette Qvist, underdirektør for ESG i EjendomDanmark og Cecilie Lund Vinther, underdirektør for
bl.a. kommunikation i EjendomDanmark.

Vi skal skabe en grønnere verden. Den ambition deler vi efterhånden alle. Men vi har på vej mod det en fælles udfordring: At diskussionen så ofte er fyldt med tekniske og juridiske fagtermer, at vi ikke får udbredt de vigtige budskaber. Fordi vi mangler et fælles, inkluderende bæredygtighedssprog.

I folkeskolen lærte vi vores ABC, men som voksne har vi endnu ikke lært vores ESG. Eller nærmere: ESG-sproget er så nyt, at vi endnu ikke har fået det oversat til helt almindeligt hverdagsdansk, som alle kan forstå.

Når vi taler grøn omstilling, taler vi ofte om de konkrete små eksempler, som måske rykker noget, men som ikke fører os i mål. Papsugerør, røde bøffer og flyrejser er en del af vores alles hverdag. Derfor er det let at forstå – måske sværere at efterleve – hvad vi skal ændre her. Langt mere komplekst bliver det, når vi bevæger os dybere ind i bæredygtighedsjunglen.

En ambitiøs branche

Når vi taler bæredygtighed, er der nemlig områder, hvor vi som samfund kan tage syvmileskridt. Det gælder også i vores branche, ejendomsbranchen, hvor bæredygtighedssnakken fylder i alle kroge. Men samtidig er den for mange virksomheder svær at navigere i, fordi alle de nye begreber er ukendte og ikke let kan afkodes. Hvis vi gik en tur ned ad gaden, ville de færreste nok på stående fod kunne forklare, hvad der menes med ’dobbelt væsentlighedsanalyse’, eller uddybe i detaljer, hvordan taksonomien vil påvirke ejendomsejerne. Og selvfølgelig skal vi ikke alle være eksperter i bæredygtighed.

Men skal vi rykke på den helt store klinge, er vi nødt til at skubbe til den nødvendige forandring sammen, og det kræver et nyt og inkluderende bæredygtighedssprog. Sådan vinder vi alle på den lange bane.

Det at tale ESG og bæredygtighed skal ikke opfattes som noget, der kræver en helt særlig sproglig nøgle. Vi skal alle være med i samtalen om, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt samfund.

Fagtermer

Til tider bliver ESG-debatten så teknisk og fyldt med fagtermer, at den risikerer at udelukke mange fra at deltage. Og det er en skam.

Alle, der hver dag arbejder med bæredygtighed, kan let afkode budskaberne, selvom de har følgeskab af ord som ’CSRD’ eller ’LCA’. Det gælder bare ikke for den gennemsnitlige dansker.

Så hvis vi virkelig vil noget med bæredygtighed, skal sproget åbnes op. Vi kan kun skabe forandringer, hvis debatten bliver relevant og vedkommende. Vi skal med andre ord blive bedre til at tale til folks følelser for at få fremkaldt holdninger. Vi skal øge vidensniveauet. Vi skal overveje, om vi bliver for tekniske i vores forklaringer. Vi skal blive langt bedre til at tegne billedet af vores fremtid, og hvordan den kommer til at se ud.  Og vi skal gøre det, uden vi tager modet fra særligt de yngste generationer.

Virkelighedsnært

Når debatten fyldes med tekniske udtryk og akademisk sprog, risikerer vi at distancere os og gøre det mere komplekst, end det behøver at være. For at vi som ejendomsbranche og samfund virkelig får greb med ESG-dagsordenen, skal vi gøre det konkret og virkelighedsnært. Det gælder både gennem værktøjer og viden, og det gælder ved at skabe et inkluderende sprog med plads til både eksperterne og novicerne.

For år tilbage var der fokus på at udrydde det kancellisprog, der for eksempel gjorde vigtig information fra myndighederne svær for den enkelte borger at forstå. Her er der blevet prioriteret at gå i en anden retning. Nu skal vi i fællesskab gennemføre den samme øvelse med ESG-sproget. For jo mere vi kan nedbryde muren af fagtermer, jo flere får vi med over den. Og det er nødvendigt, hvis vi skal skabe de store forandringer og fremskridt.

En bredere opbakning

Vi skal være bedre til at tydeliggøre værdien af de nødvendige forandringer: ESG er et centralt begreb, og det er meget værdifuldt for vores fælles fremtidige verden, hvor vi skal have tanke på jordens ressourcer. Samtidig rummer ESG nye forretningsmuligheder.

Vi skal derfor sætte konkrete resultater ind i en lokal kontekst: Miljøspørgsmål kan variere meget fra region til region, hvor industriområder har andre udfordringer end landdistrikter. Derfor skal vi tilpasse sprog og eksempler til den geografiske og kulturelle kontekst. Og vi skal tale om det på en måde, så alle forstår værdien af det.

Med andre ord, så kræver de nødvendige forandringer, at mange kompetencer og fagligheder fortsætter med at rykke på den grønne dagsorden, og at vi husker at have alle med. Forandringer skabes sammen.

Det sker