/ Nyheder / Formand Henrik Dahl Jeppesen: ”ESG bliver license to operate”

Formand Henrik Dahl Jeppesen: ”ESG bliver license to operate”

ESG-rapportering er blevet indblikket i, hvor bæredygtig en virksomhed er. Men hvilken rolle spiller det for ejendomsbranchen? “ESG bliver license to operate” mener Henrik Dahl Jeppesen, der er formand for EjendomDanmark.

Af

Foto: David Engstrøm

Grøn omstilling og et mere bæredygtigt samfund. Ejendomsbranchen er i gang med en række initiativer, der skal bidrage til at løse de store samfundsudfordringer, og ESG-rapportering vil blive et afgørende værktøj til at give omverdenen indblik i indsatsområderne. Vidensdeling skal få branchen godt i gang med ESG.

ESG bliver primært drøftet af de store spillere – men hvorfor er det relevant for alle?

ESG-rapportering bliver samfundets og investorernes måde at afgøre, om vores ejendomme bidrager til løsningen af en række store samfundsudfordringer på linje med virksomheder i alle andre brancher. Derfor vil det være et helt centralt omdrejningspunkt for ejendomsbranchen, og det vil være nødvendigt at etablere ny viden og fælles aktiviteter – fx vidensdeling – om emnerne. De grønne krav til byggeriet og den omstilling, der følger af både den danske og internationale klimadebat, nødvendiggør, at ejendomsbranchen må engagere sig dybt i området.

Tænk blot på omstillingen af den eksisterende bygningsmasse til fremtidens grønne forsyning, krav om energieffektivisering, eventuelle CO2-kvoter til bygninger, zero-emmission fra både den eksisterende og nye bygningsmasse mv. Det er nu, den politiske diskussion foregår, og vi er midt i en radikal omstilling.

Er ESG et modelune eller et reelt fremtidigt konkurrenceparameter?

ESG er hverken et modelune eller konkurrenceparameter. Det er license to operate, at man forholder sig til meget væsentlig information om virksomheden – stor som lille – inden for miljø, klima, virksomhedens sociale og samfundsmæssige påvirkning og om den generelle governance i virksomheden. Det er ”nu og her”-udfordringer, som alle ejendomsvirksomheder skal tage stilling til. Mange er kommet rigtig langt med det arbejde, nogle er lige startet – men vi skal alle samme vej.

Lær mere

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis. Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program TBA.LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.

Skal EjendomDanmark bidrage til at udbrede en fælles brancheforståelse af brugen af ESG?

EjendomDanmark er til for at skabe bedre rammevilkår for branchen og for medlemmerne. For at kunne bidrage til den omstilling, der er i gang, er vi som erhvervsorganisation nødt til at opbygge større kompetencer inden for blandt andet ESG, så vi kan udbrede viden fra de bedste til alle. Samtidig vil der blive en regning, der skal betales, for hele omstillingen. Mon ikke vi kan forvente en politisk drøftelse om en grøn skattereform, hvor især en fremtidig CO2-afgift er i spil. Ejendomsbranchen skal naturligvis ikke bære hele byrden. Vi skal sikre, at byrden bliver fordelt, så de, der bruger energien, også kommer til at betale deres del af gildet.

Kan virksomhedernes fokus på ESG hjælpe den samlede branche i den samfundspolitiske debat?

Vi har allerede en række fyrtårne, der går forrest i den grønne omstilling af ejendomsbranchen. De viser med satsning og eksemplets magt en retning. Det er rigtig positivt, at mange af de største investorer og managere bidrager til at hæve barren og samtidig inspirerer den øvrige branche.

At skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund er jo en sag, der motiverer alle. Fokus på at arbejde med flere bundlinjer i ejendomsvirksomhederne breder sig med lynets hast – i både mindre, mellemstore og store medlemsvirksomheder. Det er ikke nødvendigvis let, men det er en udvikling, som virkelig glæder mig.