/ Nyheder / Fordringer i dødsboer digitaliseres

Fordringer i dødsboer digitaliseres

I en lovændring vedtaget af Folketinget fremgår det, at henover efteråret 2022 bliver det påkrævet, at debitorer og kreditorer skal anlægge krav og andre fordringer i dødsboer via en digital Skifteportal. 

Af

I en lovændring vedtaget af Folketinget fremgår det, at henover efteråret 2022 bliver det påkrævet, at debitorer og kreditorer skal anlægge krav og andre fordringer i dødsboer via en digital Skifteportal. Foto: anyaberkut, iStock.

Folketinget har vedtaget, at krav, tilgodehavender og andre fordringer i dødsboer skal anmeldes i en ny, digital Skifteportal. Brugen af den digitale Skifteportal sættes i gang den 1. september 2022 i 5 pilotretter. Disse er Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Odense, Retten i Holstebro og Retten i Hjørring. Den 15. november 2022 bliver Skifteportalen taget i brug i landets øvrige byretter.

Det er også muligt at registrere dødsboets effektfortegnelser samt forespørgsler på Skifteportalen. Dermed vil Skifteportalen give sagsbehandleren i retten et samlet overblik over krav, tilgodehavende, effektfortegnelser og forespørgsler i dødsboet. Boets kontaktperson og/eller bobestyrer vil også have overblik over boet.

Man kan etablere en API-tilslutning for Skifteportalen, så man automatisk kan indberette krav, tilgodehavender, effektfortegnelser eller forespørgsler på Skifteportalen. For at virksomheder kan forberede sig på systemintegrationen er der blevet udarbejdet foreløbige API-specifikationer, samt er det muligt at gennemføre en test op imod Skifteportalens API-testmiljø. Du kan læse mere her.

Mere info 

Domstolsstyrelsen inviterer til infomøder, som virksomheder allerede kan tilmelde sig til for at få mere information om Skifteportalen. 

Den 8. juni kl. 10-12 og den 16. august kl. 10-12 afholdes der tekniske orienteringsmøder, som er særligt relevante for bobestyrere, der administrerer dødsboer samt forretningsudviklere hos kreditorer og debitorer, der har krav og tilgodehavender i dødsboer. Læs mere og tilmeld dig her.

Derudover afholder Domstolsstyrelsen fremvisninger af Skifteportalen løbende. Den næste fremvisning er den 17. august 2022. Læs mere og tilmeld dig her under “Kom til fremvisning af Skifteportalen.”