Ejendomsbranchen har aldrig været mere spændende og foranderlig, end den er i dag. Ny lovgivning, nye digitale arbejdsgange og krav til at agere stadig mere bæredygtigt har skabt et endnu større behov for, at vi holder os ajour og løbende finpudser vores kompetencer.
Forårets kursuskatalog er fyldt med en bred vifte af kurser og uddannelser, der dækker alle aspekter af ejendomsbranchen. Få en status på den sidste nye lovgivning, styrk dine kompetencer inden for Asset Management, få viden, der kan støtte dig i dit arbejde med investeringsejendomme, entreprise og byggeri – og meget mere. Uanset om du er ny i branchen eller erfaren, vil du kunne finde noget, der kan styrke din karriere og forberede dig til fremtiden.
Forårets nyheder
I kataloget finder du en del nyheder. Under overskriften Entreprise og byggeri har vi samlet kurser, der giver dig indsigt i, hvad skal du være opmærksom på i en byggesag, når du renoverer eller bygger om. Vi dykker også ned i, hvordan du minimerer risikoen for tvister, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude, og entreprenøren går konkurs.
Under overskriften Foreninger får du værktøjerne til at håndtere de forskellige opgaver, der er i arbejdet med at administrere ejer- og andelsboligforeninger. I kategorien Investeringsejendomme har vi samlet alt, du skal vide om bolig- og erhvervslejemål.
Kataloget rummer selvfølgelig også vores klassiske kurser, der giver dig en grundviden om udlejning og ejendomsadministration.