Den sidste champagne er drukket, julepynten er pakket væk, og nu kalder hverdagen igen. Ligesom i privatregi, så er overgangen til et nyt år også i arbejdsøjemed et oplagt tidspunkt både at se tilbage og frem.
2024 er et år, som vi er stolte af i EjendomDanmark. 2024 blev nemlig året, hvor regeringen indgik en aftale om at afskaffe pengetanksreglen. Vi har kæmpet for den sag i mange år, og det er en stor sejr for branchen, at det årelange og store arbejde har båret frugt. Jeg ser frem til, at vi i 2025 får afsluttet mange års ulighed for ejendomsvirksomhederne, når lovforslaget færdigbehandles. Det vil give ro til de mange ejendomsvirksomheder, hvor faklen skal gives videre til næste generation.
Ejendomsbranchen bidrager til udviklingen i vores samfund, og derfor håber jeg, at vi også i 2025 ser fremgang. Men ingen nytårsstund uden at krydre tilbageblikket med drømme for det år, der stadig er ungt. Jeg har på branchens vegne nogle særlige områder, der er fokus på.
Ret op på de skæve vurderinger
Eksempler med skøre og virkelighedsfjerne vurderinger af erhvervsejendomme har i stået i kø i 2024. Der er ingen udsigt til, at det bliver bedre i det nye år. Senest har vi i EjendomDanmark vist, at knap hver femte handlede erhvervsejendom har en højere offentligt vurdering af grunden, end både bygning og grund er handlet til. Det skriger til himlen, at der er behov for tilpasninger og for at få virkelighed ind i vurderingerne. Derfor håber jeg, at 2025 bliver året, hvor vi kan øge brugen af handels- og markedsdata i vurderingen af erhvervsejendomme. Forhåbentlig følger der også en reel klageadgang og en større grad af transparens med i hatten.
Afskaf dækningsafgiften
Hele 33 danske kommuner opkræver stadig dækningsafgift for erhvervsejendomme. Denne særskat har dog for længst aftjent sin værnepligt og har ikke længere en reel faglig begrundelse. Skatten skader erhvervslivet og i den ideelle verden så jeg helst, at afgiften blev fjernet helt. Det vil dog koste (mange) penge fra kommunekasserne. Så for at finde en løsning, lancerede vi sidste år tre forslag til, hvordan presset på virksomhederne kan lettes. Det forslag tager vi stadig med rundt i tasken.
Jeg håber, at vi som minimum kan vende tilbage til det niveau for dækningsafgift, der var før de nye vurderinger. Heldigvis har vi i 2024 allerede set de første skridt, hvor enkelte kommuner letter dækningsafgiftsbyrden for deres virksomheder. Lad det være en inspiration for flere kommuner i 2025.
Stabile rammer for byggeri til borgerens behov
I Danmark (og særligt vores byer) er der stadig brug for flere boliger. Alene i Københavns Kommune viser fremskrivninger, at vi i 2070 mangler flere end 80.000 nye boliger. Det er derfor helt afgørende, at kommunalvalgkampen i 2025 også kommer med realistiske løsninger og forslag.
Der er mange drømme og ønsker til, hvordan boligsammensætningen skal være i fremtiden. Ingen af dem bør dog trumfe, at der vigtigste er, at boligerne bliver opført. Her spiller branchens rammevilkår en afgørende rolle. Virksomhederne bliver stadig hæmmet af detaljerede regler og dårlige investeringsvilkår. De gunstige rentevilkår, der eksisterede for et par år siden, er for længst forsvundet, og byggeomkostninger har været støt stigende. Det er derfor ikke gratis at stille nye krav til byggeriet, hvis ambitionen er, at der skal bygges mere. Heldigvis kan kommunerne selv kan bidrage med smidigere sagsbehandlingsprocesser og en god dialog med branchen om fremtidens løsninger. Mit håb for 2025 er, at vi kan få en god op til den kommunale valgkamp, og at vi kan undgå en skyttegravskrig. Det er ingen tjent med – allermindst borgerne – som er på udkig efter en ny bolig.