/ Nyheder / EjendomDanmarks nye initiativ TemaTorsdag skal styrke medlemmer

EjendomDanmarks nye initiativ TemaTorsdag skal styrke medlemmer

EjendomDanmark lancerer det nye initiativ TemaTorsdag. TemaTorsdag bliver afholdt som månedlige webinarer, der har til formål at styrke viden i ejendomsbranchen på helt konkrete områder.

Af

TemaTorsdag er EjendomDanmarks nye initiativ for medlemmer.

TemaTorsdag er EjendomDanmarks nye koncept, hvor vi dykker ned i praktiske udfordringer og løsninger. På bare en time giver vi dig en kort og konkret indflyvning i et helt specifikt emne, hvor du også får lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne. Det hele foregår online, så du har mulighed for at vende hurtigt tilbage til den travle hverdag.

Emnerne vil variere fra måned til måned.

Hvad er TemaTorsdag?

Tema torsdag vil blive afholdt som webinar én torsdag om måneden i tidsrummet fra kl. 9.00-10.00, og temaet vil ændre sig fra gang til gang. Webinaret er målrettet medlemmer af EjendomDanmark, men andre interesserede er også velkommen til at deltage mod betaling.

TemaTorsdag afholdes både med oplægsholdere internt fra EjendomDanmark og fra eksterne virksomheder, som vil dele viden og inspiration med resten af branchen.

Grøn energi og solceller

Fra måned til måned vil der blive taget et nyt, relevant emne op til TemaTorsdag. Første TemaTorsdag afholdes torsdag den 24. november, hvor der vil blive talt om grøn energi og solceller. Morten Jarlbæk Pedersen, chefrådgiver i EjendomDanmark, vil gennemgå eventuelle barrierer ved at installere solceller, og Henrik Holm og Brian Niebuhr Dybkjær fra NRGi fortæller, hvordan du kan gøre god forretning ved at installere solceller.

Tilmeld dig webinaret her.

Der vil komme løbende information på hjemmesiden, nyhedsbrev og sociale medier.

Could not find post with assigned ID