EjendomDanmarks administrerende direktør, Jannick Nytoft, var ordstyrer og præsenterede fem oplægsholdere, der hver især kom med deres syn på de udfordringer og de muligheder, der er i forbindelse med Airbnb. Oplægsholderne var direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videnscenter, CEO Katia Knipschildt Østergaard, HORESTA, chef for turisme og oplevelsesøkonomi Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv, administrerende direktør Ramus Juul-Nyholm, ejendomsadministrationshuset Cobblestone og juridisk direktør Morten Østrup Møller, EjendomDanmark.
Der er ikke én skurk
Curt Liliegreen fokuserede på Airbnbs påvirkning af især det Københavnske boligmarked, da det er her, den største effekt kan spores. Blandt andet medvirker Airbnb til, at nogle mennesker kan blive boende i lejligheder, som de ellers ikke ville have råd til. Gennemsnitligt tjener Airbnb-udlejere nemlig 28.000 kr. om året, og det gør, at de kan sætte sig 500.000 kr. dyrere i en lejlighed.
”Der er givetvis nogle mennesker, der kan blive siddende i deres lejlighed pga. Airbnb. Er det godt? Nej. Det er skidt for boligmarkedet, da det jo presser prisen op. Det, at man kan blive siddende, forhindrer en bedre udnyttelse af boligmassen”, sagde Curt Liliegreen.
Han nævnte dog også som en vigtig pointe, at effekten af Airbnb-udlejning primært er lokal. Det er mestendels i de populære områder i København som Vesterbro og Nørrebro, hvor lejlighedspriserne påvirkes af Airbnb-udlejning, da det er her, turisterne vil bo. Samtidigt satte han streg under, at den store udfordring for boligmarkedet nu ikke er Airbnb, men en samling af flere ting:
”Har vi et problem nu? Ja. Men det er ikke pga. Airbnb. Det er pga. skredet i andelsboligerne, de ekstremt billige lån, lav udbudselasticitet, manglende bopælspligt – alle mulige forskellige forhold. Der er ikke én skurk i det her, men utroligt mange forhold. Hele urbaniseringen spiller sammen. Men Airbnb hjælper altså ikke ligefrem”.
Hotelbranchen håber på flere reguleringer
Katia Knipschildt Østergaard havde naturligvis en overordnet kritisk holdning over for Airbnb, da de er i direkte konkurrence med branchen, hun er repræsentant for, nemlig hotelbranchen. Hun lagde hurtigt fast, at al konkurrence er sundt, men at den også skal foregå på lige vilkår, som, hun dog ikke mener, er tilfældet nu. Her er det især uligheden i reguleringen, som er kilde til frustration.
”Efter vores opfattelse skal Airbnb være her. Det er sund konkurrence, og der er et marked for det. Det, vi siger, er bare, at det skal ske på nogle vilkår, der gør det fair i forhold til dem, der skal leve af det og i forhold til dem, der skaber arbejdspladserne i vores land. Så vi skal have en skillelinje i mellem, hvornår noget er privat udlejning af mindre omfang, og hvornår noget er kommercielt”, sagde Katia Knipschildt Østergaard og håbede på flere reguleringer i retning af Airbnb fra politikernes side.
Airbnb skaber vækst
Lars Ramme Nielsen havde både positive og negative ord at knytte til Airbnbs indtog i Danmark. På den negative side fokuserede han også på den ulighed, der er i reguleringen, mens han på den positive lagde vægt på det gode ved øget konkurrence. Blandt andet skaber Airbnb som platformsøkonomi vækst og muligheder nogle steder, som andre måske ikke kan. Eksempelvis giver Airnb en ekstra fleksibel kapacitet til overnattende konferencegæster i begrænsede perioder.
”Helt overordnet er platformsøkonomi godt. Det rummer potentiale for samfundsøkonomien, og der er nogle digitale muligheder, vi skal udnytte. De her digitale platforme er kommet for at blive og giver en god markedsføring. Det giver en by som København mulighed for at have flere overnattende gæster, end der er hotelværelser. Så i Dansk Erhverv hilser vi Airbnb velkommen. Vi elsker konkurrence – især når den er fair”, sagde Lars Ramme Nielsen, der også lagde vægt på det positive i, at København nu er blevet en del af et større netværk af byer, der kan dele erfaringer om Airbnb.
Murstensejerne bør selv bestemme
Morten Østrup Møller gav en vurdering af det politiske forlig, der blev indgået tidligere på året. Det var ifølge Morten Østrup Møller forkert at betragte forliget som en regelbegrænsning.
”Der er tværtom tale om en ganske pæn liberalisering, når samfundet delvis ophæver forbuddet mod, at helsårsboliger kun må bruges til helårsbeboelse. Og måske bliver liberaliseringen i den virkelige verden endnu større, fordi det bliver overordentlig svært at kontrollere, om borgerne overholder grænsen på 70 dage. Vi mangler svar på, hvordan man vil sikre sig, at der ikke udlejes i 75, 80 eller 90 dage eller endnu mere”, sagde han, og fortsatte:
For EjendomDanmark er det centrale ikke liberaliseringen af de offentlige regler for helårsboliger. Det centrale er og bliver, at politikerne lever op til tidligere afgivne løfter om, at det til syvende og sidste er murstensejere, der skal have lov til at bestemme om og i hvilket omfang, kortidsudlejning skal finde sted i de enkelte ejendomme. De private udlejere, de almene boligselskaber, andelsbolig- og ejerlejlighedsforeningerne skal selv bestemme, og der skal være klare og tydelige regler i lovgivningen for denne selvbestemmelse”,
Siger Morten Østrup Møller
Juridisk direktør i EjendomDanmark.
Endelig betonede han, at det af hensyn til behovet for lejeboliger til helårsbeboelse er helt essentielt, at der gælder samme frie regler for lejefastsættelse, hvad enten boligen lejes ud på helårsvilkår eller til ferieformål.
Opret et register for korttidsudlejere
Rasmus Juul-Nyholm lagde ud med at bekendtgøre, at han kunne se en masse positive ting ved udlejningstjenesten, eksempelvis den øgede turisme og økonomiske fremgang, der kan komme i et boligkvarter. Men han lagde også vægt på problematikken i, at der kommer mange turister ind i en privatsfære, hvor de ikke hører til. Ligesom flere af de andre krævede han derfor klarere rammer for reglerne for korttidsudlejning. Derudover så han dog ikke øgede kontrolmuligheder som et stort problem.
”Jeg har selv udlejet Airbnb i Spanien, og her har jeg måttet registrere mig som korttidsudlejer i et register. Gør man ikke det, vanker der en stor bøde. Et lignende register i Danmark vil give mange af de redskaber, der er brug for,” sagde Rasmus Juul-Nyholm.
I den efterfølgende debat, hvor alle oplægsholdere undtaget Katia Knipschildt Østergaard og Lars Ramme Nielsen var med, blev især kravet om regulering og rammer for kontrol diskuteret. Publikum blev også involveret, og Dansk Folkepartis boligordfører Merete Dea Larsen bød ind – og blev spurgt. Hun gik selv ind for, at loftet på kortidsudlejning skulle sættes kraftigt ned, mens hun var åben over for ideen om registrering, som Ramus Juul-Nyholm fremlagde tidligere. Airbnb havde også selv en repræsentant i salen, men vedkommende deltog ikke i debatten.