I komplekse sager sker der fejl. Nogle gange fejl, som ingen troede, var mulige. En af dem kan mange udlejere og lejere nu blive påvirket af.
For lige efter Folketinget havde vedtaget den nye, sammenskrevne lejelov efter mange års arbejde, opdagede man, at der nu manglede en tydelig henvisning til, med hvilken hjemmel der fremover kunne aftales, at huslejen i gennemgribende moderniserede lejeboliger kunne reguleres efter nettoprisindekset.
Det var en fejl. Og en fejl, alle var enige om, var utilsigtet og som skulle korrigeres hurtigt. Derfor blev der allerede i sommeren 2022 – vel og mærke før den sammenskrevne lejelov trådt i kraft – fremsat et ændringslovforslag, der skulle reparere på denne og andre fejl som følge af sammenskrivningen.
Det er et faktum, at dette lovforslag alene blev sat på pause grundet udskrivelsen af Folketingsvalget. Ventetiden, der udsprang heraf, skaber usikkerhed og frustration. Stod det til os, så var fejlen for længst rettet.
Reglerne er uklare
I sit debatindlæg d. 8. juni 2023 skriver chefjurist i LLO Anders Svendsen da også tydeligt, at det er en fejl, og at det endnu er uklart, hvornår og hvordan den bliver rettet. Vi har dog igennem det tidligere ændringslovforslag og den nu indgåede boligaftale en klar og tydelig indikation på, at der kommer en korrektion.
Konklusionen, som Anders Svendsen har truffet, at der i tusindvis af lejekontrakter skulle være skrevet et ulovligt vilkår ind, er derfor forhastet. Den bliver derfor skæv. Miseren er nemlig netop, at det er uklart, hvad der gælder og ikke gælder lige nu.
Anders Svendsen forsøger nu at gøre den erkendte fejl og dens heraf følgende usikkerhed til en politisk sag.
Det er at skabe konflikter, og det mener jeg ikke gavner nogen. Der er derimod brug for en hurtig afklaring og for den enkle løsning, vi alle grundlæggende var enige om, siden fejlen blev opdaget.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi i EjendomDanmark er engagerede i at sikre en fair lejelovgivning, der opretholder et stabilt og ordentligt udlejningsmarked. Hvor der både er lejerbeskyttelse, som vi har i dag, men hvor der også er plads til, at vores medlemmer kan udvikle boliger, erhvervslokaler og meget mere til gavn for samfundsudviklingen.
Når det kommer til det, som LLO omtaler som ’ulovlige vilkår’ om årlig regulering af huslejen baseret på en aftale om nettoprisindeksering, er vi og vores medlemmer opmærksomme på den nuværende juridiske usikkerhed. Vi følger gældende lovgivning, men denne er på grund af fejlen i sammenskrivningen netop gjort tvetydig – og dermed op til fortolkning.
To forskellige fortolkninger
Det kan næppe overraske, at Lejernes Landsorganisation og EjendomDanmark vil hælde i forskellige retninger, når loven skal fortolkes. Det skal der være plads til. Men lad os holde fast i, at der ikke er tale om ’ulovlige vilkår’, men vilkår, der på nuværende tidspunkt er uklare.
Vores nuværende vurdering og anbefaling om at holde fast i den gængse praksis, er baseret på en begrundet forventning om, at der inden for en overskuelig tidshorisont kommer afklaring fra lovgivers side.
Vi læner vi os op ad, at ingen nogensinde har været i tvivl om, at det var hensigten at bibeholde muligheden for at aftale nettoprisindekseringen – også efter sammenskrivningen. Det spiller også en ret afgørende rolle, at den tidligere Indenrigs- og boligminister har skrevet, at det er;
” (…) ministeriets vurdering, at der er tale om en så åbenlys fejl, at retsstillingen for de berørte lejemål må anskues i dette lys, og der derfor stadig er mulighed for at aftale, at lejen kan reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Den endelige afklaring heraf henhører dog under domstolene.”
I forhold til ønsket om at korrektionen af lejeloven skal få tilbagevirkende kraft, er det vigtigt at understrege, at det ikke er noget, som EjendomDanmark som organisation har ’krævet’ eller fundet på. Vi ser det som en god løsning, der kan skabe klarhed, men det er altså ministeriet, der har lagt op til den mulighed. Det står også skrevet i deres bemærkninger til det tidligere ændringslovforslag.
Her skal vi huske at alle fra starten af vidste, at der er sket en fejl, der skal korrigeres. Det føles derfor som at sammenligne æbler og pærer, når Anders Svendsen trækker sammenligning til Tamil-sagen.
Ingen bør søge konflikter
I EjendomDanmark ser vi kløfterne i den nuværende lovgivning, men vi hæfter os også ved, at ministeriet fortsat ønsker at genfremsende lovforslaget, så vi undgår eventuelle tvister om gyldigheden af vilkår i lejekontrakter.
Jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at vi absolut ikke mener, at lejere ikke skal beskyttes, eller at de ikke skal afprøve deres rettigheder. Men vi har et klart ønske om, at ingen parter søger konflikter, hvor de ikke er, så der for alles bedste undgås unødvendige tvister og en potentiel overbelastning af huslejenævnene, der i forvejen kæmper med meget lange sagsbehandlingstider.
Vi mener, at det bedste er at afvente en afklaring af lovgivningen, før der tages skridt i retning af juridiske tvister.
Til slut vil jeg tillade mig at understrege, at hvis aftalevilkår om nettoprisindekseringen (NPI) skulle bortfalde, så er det ikke sådan, at hele lejestigningen, som det skønnes, bortfalder. Udlejer kan i stedet regulere lejen efter den omkostningsbestemte husleje. Denne model er utvivlsomt mere besværlig og ressourcekrævende for udlejere, men den medfører ikke nødvendigvis lavere lejestigninger hos de berørte lejere.
Hos EjendomDanmark følger vi forsat udviklingen nøje, og vi vil fortsætte vores dialog med relevante interessenter for at finde fornuftige løsninger, som vil være til gavn for både udlejere og lejere. Og så ser vi frem til, at lovforslaget genfremsættes. Derefter kan vi begynde at arbejde ud fra en lejelov, der ikke skaber grundlag for usikkerhed og misforståelser som disse, blot fordi der er sket en fejl, der endnu ikke er rettet.
Dette debatindlæg er oprindelig bragt i Altinget d. 14. juni 2023.