/ Nyheder / EjendomDanmark ansætter bæredygtighedsprofil til at løfte ESG-indsats

EjendomDanmark ansætter bæredygtighedsprofil til at løfte ESG-indsats

Den 1. maj tiltræder Mette Qvist som underdirektør i EjendomDanmark. Her skal hun arbejde med ESG og have en markant rolle i organisationens fokus på at synliggøre initiativer og flytte ejendomsbranchen i en mere bæredygtig retning.

Af

Mette Qvist er ny underdirektør i EjendomDanmark. Pressefoto

De grønne ambitioner og kravene i lovgivningen stiger i disse år. Derfor har EjendomDanmark også et markant fokus på at understøtte medlemmerne i arbejdet mod at sikre en mere bæredygtig og ansvarlig ejendomsbranche.

Fra den 1. maj 2023 kommer Mette Qvist til at spille en stor rolle i den indsats, når hun tiltræder som underdirektør i EjendomDanmark.

”For mig er der en stor drivkraft i at være med til at gøre en forskel ude i virkeligheden, og det får jeg i min kommende rolle en unik mulighed for. Jeg glæder mig til at møde både nye og velkendte ansigter blandt medlemmer og samarbejdspartnere – og ikke mindst til at skubbe på det samlede ESG-område for branchens bedste,” siger Mette Qvist.

Ude i virkeligheden

Det er også det branchemæssige fokus på at sikre en øget bæredygtighed, som EjendomDanmarks adm. direktør Peter Stenholm særligt har fokus på:

”I den virkelighed, hvor medlemmerne agerer, er bæredygtighed og ESG-indsatser langt mere komplekse, end de er i et direktiv eller en lovtekst. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu får en unik ressource ind, som kan understøtte EjendomDanmark og ejendomsbranchen i den grønne omstilling, som vi står midt i,” siger Peter Stenholm og henviser til organisationens ambitioner på det grønne område.

Kort før årsskiftet vedtog EjendomDanmarks bestyrelse nemlig en ny strategi, hvor de to fokuspunkter i organisationens virke – interessevaretagelse og medlemstilbud – også hviler på en ambition om at hjælpe både branche og samfund i en mere bæredygtig og ansvarlig retning.

EjendomDanmarks kommende underdirektør Mette Qvist kommer senest fra en stilling som CEO hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri (tidligere Green Building Council Denmark), der arbejder for at fremme bæredygtighedsdagsordenen i bygge- og ejendomsbranchen i Danmark blandt andet via DGNB-certificeringer. Mens Mette Qvist har stået i spidsen for organisationen, er den vokset fra 85 til 700+ medlemmer, og medarbejderstaben er gået fra tre personer i 2012 til 50 i 2023. Mette Qvist er uddannet cand.merc – Business Administration.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.