/ Nyheder / Deltag i undersøgelse om byggesagsbehandling 

Deltag i undersøgelse om byggesagsbehandling 

Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden NIRAS er lige nu i gang med at foretage en undersøgelse for Social- og Boligstyrelsen om byggesagsbehandling, hvor de har brug for din hjælp til at besvare et spørgeskema.

Af

Deltag i undersøgelsen om byggesagsbehandling. Foto: iStock, sfe-co2

Har du som bygningsejer erfaring med ansøgning om byggetilladelse eller andre former for kommunal byggesagsbehandling? Det spørger NIRAS blandt andet om i en ny undersøgelse på vegne af Social- og Boligstyrelsen, hvor formålet med undersøgelsen er at sikre en effektiv og velfungerende byggesagsbehandling.  

Spørgeskemaet tager blot 5-10 minutter at besvare og kan findes her.

Besvarelsen af spørgeskemaet er anonymt, og du kan deltage i undersøgelsen frem til tirsdag den 19. november 2024. 

Hvem er NIRAS? 

NIRAS er en af Danmarks førende ingeniør- og rådgivningsvirksomheder, som blandt andet tilbyder bygherrerådgivning, som kan omhandle sparring, granskning og projekterings- og udførelsesfaserne – fra første kontakt til det nøglefærdige byggeri. Inden for bygherrerådgivning gennemfører virksomheden også en række analyse-, strategi- og organisationsopgaver. 

NIRAS sigter efter at levere viden, som skaber bæredygtig fremgang.