Samfundet er blevet ramt hårdt af coronapandemien, og der udestår et stort arbejde med at genoprette vores økonomi og at skabe vækst og arbejdspladser. Politisk har der været stort fokus på at holde hånden under boligmarkedet og sikre investeringer i f.eks. klimarenoveringer af boliger og ejendomme. Tag bare aftalen om de almene boliger. Denne type af initiativer giver god mening økonomisk og kan løbende sikre danskerne en bedre boligstandard.
Samtidig har et smalt flertal i Folketinget netop vedtaget den politiske aftale om at begrænse moderniseringerne af de private lejeboliger via den nu både berømte og berygtede §5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Aftalen blev indgået af et snævert flertal – kort før coronakrisen for alvor ændrede den politiske dagsorden.
I den gale retning
Midt i en økonomisk krise må vi konstatere, at aftalen trækker i den gale retning og fjerner hundredvis af arbejdspladser. Hvordan kom vi hertil? En stor del af forklaringen skal findes i den forestilling, som blev opbygget i året op til coronakrisen.
Opsigtsvækkende enkelthistorier i aviser og en omdiskuteret DR-dokumentar gav indtryk af, at Danmark var mål for store mængder af grådige, kortsigtede og udenlandske investorer, der opkøbte udlejningsejendomme, renoverede boligerne for derefter at sælge ejendommene hurtigt videre.
Det er aldrig blevet dokumenteret, om det var en rigtig antagelse – tværtimod er der intet, der tyder på, at det havde eller har noget på sig. Men folkestemningen var skabt, selvom vi heller ikke i ejendomsbranchen støtter den handlemåde, der blev beskrevet i pressen.
Partierne besluttede i første omgang at få undersøgt brugen af §5, stk. 2, og der blev nedsat en ekspertgruppe, hvis arbejde skulle sikre et faktuelt grundlag for de politiske forhandlinger.
Ikke desto mindre valgte et politisk flertal at indgå en aftale, der indeholder adskillige elementer, ekspertgruppen havde valgt at se bort fra, mens det fra politisk side blev italesat som rettet mod kortsigtede investeringer.
Kom på kursus
Rammer alle
Målet med lovgivningen var uklart – og derfor er lovgivningen blevet det samme. Lovgivningen vil nemlig ikke kun ramme eventuelle udenlandske investorer, men alle ejendomsudlejere fra pensionskasser til små familieejede virksomheder.
De direkte og afledte negative konsekvenser for samfundet vil være store. For der er ikke tvivl om, at indgrebet helt givet vil betyde færre renoveringer af private lejeboliger, mindre incitament til klimarenoveringer af de ældre boligudlejningsejendomme, koste arbejdspladser midt i en krisetid og øge de administrative byrder for en branche, som er hårdt ramt af den nuværende krise.
Og det gælder ikke kun i de store byer – det vil også ramme den fjerdedel af renoveringerne, der bliver gennemført i de mindre byer i provinsen. Steder, hvor det i forvejen kan være svært at tiltrække private investeringer, som kan bidrage til at forny og modernisere de mange lejeboliger.
I EjendomDanmark har denne proces med alt tydelighed vist, hvor vigtigt det er, at ejendomme – om de bruges til boliger eller erhverv – bliver set og forstået som en aktiv del af det danske erhvervsliv, og som bidrager til udviklingen af Danmark.
Ejendomme er både investeringsobjekter og ramme for hundredtusinder af danskeres liv og arbejdsplads. Det er denne kombination, som sikrer, at vi løbende udvikler og modernisere vores store og byer og kræver selvfølgeligt at også ejendomsbranchen – sammen med lovgivere og lejere – løfter et stort ansvar.
Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Børsen d. 9. juni 2020.