/ Nyheder / Branchen var en naturlig vej at gå

Branchen var en naturlig vej at gå

Mads Guldbæk Jensen er direktør i den familieejede virksomhed PWH Ejendomme, og så er han et af de nye bestyrelsesmedlemmer i EjendomDanmarks bestyrelse. Han fortæller om sin vej ind i branchen og motivationen bag hans politiske engagement.

Af

Mads Guldbæk Jensen er direktør i PWH Ejendomme.

Mads Guldbæk Jensen er en af de brancheaktører, der til generalforsamlingen den 25. april 2024, blev valgt til at sidde i EjendomDanmarks bestyrelse. Han er direktør i den familieejede virksomhed PWH Ejendomme, som han overtog efter et generationsskifte, og engagerer sig i flere tillidserhverv. Blandt andet som bestyrelsesmedlem i ProDomus.

”Jeg er jo født ind i branchen forstået på den måde, at min far har bygget den her ejendomsvirksomhed op gennem sit virke som tømrermester og ved at investere i ejendomme. Branchen har altid haft min interesse, og fra jeg var ret ung, har jeg vidst, at det var den vej, jeg ville gå,” udtaler Mads Guldbæk Jensen.

Han voksede op med ejendomsbranchen helt tæt på sig, og for ham var en karriere i branchen derfor en selvfølge:

”Min vej ind i branchen var helt naturlig for mig, men der er jo ikke en uddannelse, man som sådan kan tage for at blive udlejer, så jeg uddannede mig som tømrer, siden som finansøkonom, og så har jeg taget administratoruddannelsen og er certificeret ejendomsinvestor. Jeg kan rigtig godt lide at udvikle mig, og jeg vil sige, at den sammensætning har givet mig enormt meget, fordi jeg har fået en bred forståelse for blandt andet håndværket bag ejendomme, økonomi og jura,” fortæller han.

Afveksling i hverdagen

Et af de aspekter, der tiltalte Mads Guldbæk Jensen, ved ejendomsbranchen, var den alsidige hverdag, som arbejdslivet i branchen bringer.

”Jeg har altid brændt for branchen, og jeg har set, hvad min far har lavet, og det er en god kombination af at arbejde med mennesker og at drive forretning. Jeg er glad for, at min hverdag byder på mulighed for at komme ud i marken og se, hvad der foregår, og at man får talt med og hjulpet nogle mennesker. Mit arbejde er alsidigt, og det er enormt attraktivt for mig,” fortæller han og fortsætter:

”Min far har i virkeligheden præget mig meget i forhold til min kærlighed til den hverdag, ejendomsbranchen byder på. Derfor vendte jeg også gladelig tilbage til Aalborg, da han kaldte mig hjem for at overtage virksomheden. Det er her, mine rødder er, så det var en nem overgang for mig.”

Professionalisering og personliggørelse af branchen

Siden Mads Guldbæk Jensen overtog driften af PWH Ejendomme, er der ifølge ham sket en stor udvikling i ejendomsbranchen.

”Jeg synes, at der ses en tendens til, at ejendomsbranchen er blevet meget professionaliseret. Arbejdet er derfor også mere strømlinet, og det er på sin vis rigtig godt, men jeg synes også, at vi skal holde fast i det personlige aspekt og sjælen i ejendomsdriften. Vi skal vise udadtil, at der er nogle mennesker bag, der bekymrer sig og går op i deres arbejde, i branchen og i samfundet,” udtaler han.

Han mener, at fremtiden i branchen har meget positivt at byde på, og det skal der sættes fokus på:

”Udviklingen på det grønne område er allerede godt i gang, og den retning skal vi selvfølgelig bare fortsætte i. Det kommer til at kræve nogle store investeringer, men jeg ser en stor villighed til at sætte både tid og penge af til at rykke på denne dagsorden,” fortæller Mads Guldbæk Jensen og fortsætter:

”Jeg tror, at der i fremtiden vil komme endnu mere fokus på at skabe en identitet omkring de mursten, man ejer. Ejendomsbranchen bliver personliggjort, og der skabes en fortælling om de steder, vi bor og færdes. Det er vigtigt, at vi får formidlet alt det positive om branchen, fordi vi har en vigtig plads i samfundet, og der er mange gode historier at fortælle.”

Brænder for det politiske

Mads Guldbæk Jensen er en af de nye medlemmer af EjendomDanmarks bestyrelse, men det er ikke nyt for ham at engagere sig politisk. Han mener nemlig, at man har en forpligtelse til at engagere sig, hvis man har muligheden for det.

”Jeg er i flere tillidserhverv, og så styrer jeg selvfølgelig min virksomhed. Derfor havde jeg egentlig også tænkt, at jeg ikke skulle være med i mere. Men der brænder en lille politisk ild i mig, og da Henrik Dahl Jeppesen kontaktede mig og foreslog, at jeg stillede op, fordi han ønskede en mere repræsentativ bestyrelse rent geografisk set, kunne jeg ikke sige nej,” fortæller han og afslutter:

”Det er en gylden mulighed for at have indflydelse i branchen, og jeg synes, at branchen skal repræsenteres på tværs af alle mulige aspekter som geografi, alder og køn. Og så vil jeg gerne være med til at sætte skub i og bidrage til, at ejendomsbranchen bliver set og hørt, og at vores brancheorganisation står solidt med en stærk stemme – både politisk, i medierne og i den brede offentlighed.”

 

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.