Tolænget gård i smuk natur
I mine første fire år boede jeg med mine forældre og bror på en tolænget gård, hvor vi havde et lille landbrug. Gården lå i det område, der kaldes Isbjerget og er en del af Nationalpark Thy. På det tidspunkt var det endnu ikke en nationalpark. Naturen var der bare – men der var smukt allerede dengang. Siden flyttede vi til en anden gård, der gik under navnet Californien, da den tidligere ejer havde drømt om et liv i USA.
Spirende interesse for politik
Som 18-årig flyttede jeg til en lejelejlighed i Thisted. Jeg uddannede mig til beskæftigelsesvejleder, der har til opgave at finde på aktiviteter til og med ældre, handicappede og førtidspensionister. Efter kort tid i job blev jeg valgt som tillidsrepræsentant, og det vækkede min interesse for politik. Kommunen ønskede at spare på vores område. Det ville gå ud over udsatte og sårbare borgeres almene velbefindende. Det måtte jeg slå et slag for, så jeg gik ind i politik.
Betonhus
Da jeg mødte min mand, lejede vi os i en periode ind i en række forskellige huse. Et af husene lejede vi af min tidligere gymnasielærer. Læreren gik i gang med at opføre betonhuse, og vi fik mulighed for at leje en demonstrationsmodel ude i industrikvarteret i Thisted. Et dejligt stort hus i to etager. I 1983 havde vi endelig råd til at købe vores eget hus. Her boede vi, indtil vi blev skilt i 1991.
Vejen til borgmesterposten
I 1993 købte jeg et hus i Thisted. Jeg arbejdede en del år hos FOA, indtil jeg i 2010 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen. Da den tidligere socialdemokratiske borgmester stoppede, blev jeg opfordret til at stille op, og jeg blev valgt som borgmester i 2018. Noget af det mest livgivende ved jobbet er at møde erhvervsliv, borgere og samfund, som er lykkedes med et projekt, og høre deres begejstring.
Student i år
Jeg bor fortsat i det hus, jeg købte i 90’erne. Selvom rammerne er faste, udvikler jeg mig stadig. I forbindelse med et borgmesterportræt i lokalavisen fik jeg for nogle år siden fortalt, at jeg manglede én afsluttende eksamen i gymnasiet for at blive student – nemlig franskeksamen. Rektor greb den og skrev, at hvis jeg ville prøve kræfter med det, ville han give mig muligheden. Jeg læste op på fransk med hjælp fra en superdygtig fransklærer og var så heldig at få et 10-tal i juni måned i år. Nu kan jeg endelig kalde mig student.