Ejendomsmarkedet er afmattet, og der er opstået en situation, hvor køber og sælger har svært ved at mødes på midten i transaktionen af ejendomme. Køberne har sværere ved at finansiere sig, og vil ikke betale lige så meget for ejendommene, og sælgerne er ikke umiddelbart indstillede på, at værdierne skal være lavere.
Lyt med i torsdagens podcastafsnit af BusinessReview Ejendomme, hvor Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent i EjendomDanmark, og Steffen Bang-Olsen, partner i Kromann Reumert, taler om ejendomstransaktioner.
De to vil blandt andet komme ind på den nuværende markedsaktivitet, som er faldet markant i sammenligning med den tidligere periode, der længe var præget af fremgang.
Også de økonomiske årsager til markedets afmatning, som blandt andet kan findes i de stigende renter, bliver vendt.
Du kan lytte til afsnittet her eller på din foretrukne podcastplatform: