/ Nyheder / Bliv klogere på den nye energimærkningsrapport

Bliv klogere på den nye energimærkningsrapport

Energistyrelsen inviterer til webinar om den nye energimærkningsrapport den 24. juni kl. 10.30.

Af

Det er ingen hemmelighed, at der kan være udfordringer med energimærket på en ejendom. For at gøre energimærket nemmere at bruge har Energistyrelsen udarbejdet et nyt layout for energimærkningsrapporten. Meningen er, at det skal være nemmere at bruge den til aktivt at tage beslutninger om energiforbedringer.

Du kan blive meget klogere på den nye energimærkningsrapport på et webinar den 24. juni kl. 10.30 til 12. Det er gratis at deltage.

Du deltager ved at klikke her

Den nye energimærkningsrapport lanceres den 1. september 2021.

Udfordringer med energimærkerne

Energistyrelsens arbejde med at udarbejde et nyt layout for energimærkningsrapporterne bunder i bl.a. ejendomsbranchens ønsker. Der har nemlig gennem flere år været problemer med ikke-retvisende energimærker og udfordringer med at gøre energimærket til en størrelse, man aktivt kan bruge, når der skal tages beslutninger om forbedringer af en ejendom.

Det er på denne baggrund, at Energistyrelsen – og en følgegruppe – har kigget nærmere på energimærket, og hvordan det præsenteres. Et resultat af dette arbejde er det nye layout til energimærkningsrapporterne; det er målet, at dette gerne skulle forbedre brugen af energimærkerne i praksis.

Du kan læse mere om webinaret om det nye layout for energimærkningsrapporten i invitationen fra Energistyrelsen lige her:

Invitation til webinar om energimærkningsrapport

Kontakt