Alle taler om det: Bæredygtighed. Vi skal være grønnere. Give bedre plads til hinanden. Sikre inddragelse og gennemsigtighed. Og sådan kan man fortsætte.
Set med samfundsbrillerne er ejendomsbranchen fuldstændig uomgængelig, når de store ord og ambitioner om bæredygtighed skal realiseres. Det er i ejendommene, at energien bruges og derfor kan spares. Det er i ejendommene, vi bor og arbejder og kan mødes. Og ejendommene er et finansieringsaktiv og en opsparing for store grupper af danskere, der snusfornuftigt lægger penge til side til alderdommen.
Samfundets bæredygtighed i bred forstand – miljø, klima, socialt og økonomisk – hviler på mursten og beton, og derfor er det afgørende, at ejendomsbranchen selv arbejder for at blive mere bæredygtig. Det vinder alle ved.
Digitalisering er nøglen
Men hvordan får vi så en mere bæredygtig ejendomsbranche? Ét svar er digitalisering – for et mere bæredygtigt samfund kræver smartere bygninger. Og allerede nu er man mange steder i ejendomsbranchen godt i gang med at undersøge, eksperimentere, implementere og udvikle digitale løsninger, der kan gøre ejendommene grønnere og brugerne gladere.
Så langt, så godt. Men træerne vokser ikke ind i himmelen, og i ejendomsbranchen oplever vi også, at der er barrierer for digitaliseringen. Visse af de ellers helt modne, digitale frugter, kan ganske enkelt ikke plukkes, fordi lovgivningen enten står i vejen eller ikke skaber de rette rammer.
Samfundets regler og samspillet mellem myndighederne og markedet skal kunne følge med både den teknologiske udvikling og borgernes og erhvervslivets behov. Og derfor skal man også vedvarende spørge sig selv, om reguleringen er den rette – og når ejendomsbranchen og lejerne gør det, er svaret ikke nødvendigvis og altid et ja.
Bedre adgang til data
For eksempel er adgangen til forsyningsdata afgørende for en intelligent styring af energiforbruget – og her er problemet dobbelt. For det første er rammerne for adgangen til den slags data ikke ordentligt på plads, og der skal være bedre og mere direkte adgang end i dag. For det andet er det nødvendigt for at lade data komme til gavn i det store billede, at mange udlejere på én eller anden måde kan få adgang til lejers data.
Det skal selvfølgelig ske anonymt og på overordnet niveau, men det kræver fælles regler om en slags databehandleraftale. Og den slags regler findes ikke i dag. Derudover ville det næppe heller være helt skævt at bede om, at datatilsynet fik større muskler, hvis og når f.eks. forsynings- og adfærdsdata gradvist kommer mere og mere i spil.
Moderniserede huslejenævn
Derudover kunne man nævne, at gennemsigtigheden på lejeboligmarked kunne forøges betydeligt, hvis huslejenævnene fik en samlet digital overhaling, så nævnenes afgørelser kunne findes og anvendes overalt. Det ville være en forbedring i forhold til i dag, hvor man til tider har oplevelsen af, at nogle nævn famler sig lidt frem. Eller man kunne pege på, at kommunernes udfordringer med langsommelig behandling af byggetilladelser nok kunne reduceres gennem nogle kloge investeringer i automatiseret sagsbehandling og bedre digitale ansøgningssystemer frem for en uendelig mængde pdf-filer.
Der er nok at tage fat på. Og i branchen er man mange steder godt i gang med at omfavne de digitale muligheder for at gøre branchen både grønnere, mere rummende, mere gennemsigtig og til en bedre forretning. Det skal vi da ikke lade lovgivningen stå i vejen for, vel?
Dette indlæg blev første bragt hos PRO-medier.