/ Nyheder / Automatiser og optimer dine forretningsgange med robotter

Automatiser og optimer dine forretningsgange med robotter

En robot, der opretter nye lejere, udbetaler lejers tilgodehavende og sender lejekontrakter digitalt. Mange manuelle arbejdsgange kan løses nemt og hurtigt af softwarerobotter. Få ekspertens råd til, hvordan du kommer i gang med at anvende teknologien i din virksomhed på et kommende kursus hos EjendomDanmark.

Af

Softwarerobotter kan hjælpe med at løse manuelle arbejdsgange. Foto: iStock, Ivan Bajic

Stadig flere får øjnene op for de gevinster, det giver, at lade robotter stå for de manuelle og repetitive opgaver i virksomheden. Automatiserede processer frigiver tid til flere værdigivende opgaver og medfører store besparelser inden for relativt kort tid. De virtuelle assistenter kan blandt andet hjælpe med at indhente og indtaste data.


”Den vigtigste rolle for automatisering er at simulere menneskelige handlinger – det vil sige som udgangspunkt kan robotter alt det, du kan som menneske med din mus og dit tastatur – undtagen træffe beslutninger. Mulighederne er derfor mange,” siger Uffe Willemoes-Wissing, der er direktør og medstifter af virksomheden Witrics A/S.

Byg din egen robot

Uffe Willemoes-Wissing uddanner blandt andet virksomheder i at udvikle simple robotter og i oktober er han underviser på kurset ”Robotter i ejendomsbranchen.” Her vil han blandt andet lære kursisterne at bygge deres egen robot og fortælle om, hvilke processer og arbejdsgange, der er oplagte at få automatiseret.

”Virksomheder kan med en kort tids oplæring selv bygge og vedligeholde deres egne simple robotter. Det kræver ikke nye CRM-, DMS- eller ERP-systemer. Den software, der driver robotteknologien, taler nemlig sammen med virksomhedens øvrige systemer,”, oplyser Uffe Willemoes-Wissing.

Vigtigst af alt kræver brugen af RPA-teknologi engagerede medarbejdere, der har mod og lyst til at sætte sig ind i, hvordan det fungerer og vil stå for at udvikle og have ansvar for robotterne fremadrettet. Når først medarbejderne er oplært i at udvikle robotter, kan de skræddersy teknologien til deres egne opgaver og behov.

Hvad kan automatiseres?

Robotten kan for eksempel sættes op til at arbejde sammen med administrationssystemet Unik Bolig 4, hvor den blandt meget andet kan klare ind- og fraflytninger, generere de nødvendige dokumenter til den årlige generalforsamling for en ejerforening. Robotter kan også stå for den overordnede bogføring af faktura eller hjælpe med at overholder GDPR regler ved at finder personfølsomme oplysninger i mailbokse og filsystemer, som ellers havde været en stor manuel opgave at løse.

Det får du med hjem på kurset

– Viden til at vælge det rigtige automatiseringsværktøj
– Værktøjer til at vurdere, hvilken proces du skal begynde med
– Hvordan skal du beregne en businesscase?
– Du har bygget en robot i UiPath, der kan læse et Excelark og taste data ind i et system

Tilmeld dig kurset