Af Jannick Nytoft, adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark.
Deleøkonomien har på få år udviklet sig fra at være et nicheområde til at blive et vækstområde i dansk økonomi – den udvikling skal vi naturligvis omfavne. Regeringen lancerede i oktober udspillet »Strategi for vækst gennem deleøkonomi« og konstaterer rigtigt nok, at deleøkonomien har et stort vækstpotentiale. Airbnb skaber relationer på tværs af kulturer, selv om der mere er tale om en platform til kommerciel udlejning til turister end decideret deleøkonomi.
Derfor er der behov for at tackle de udfordringer, Airbnb også skaber. Det er positivt, at regeringen vil arbejde for at sikre indberetning af private borgeres indtægter fra udlejning for at undgå en potentiel sort økonomi. Men der er flere udfordringer på boligmarkedet og i de enkelte ejendomme.
Berlingske Business har gennem flere artikler vist, at udlejning af private boliger til turister i hovedstaden via Airbnb kan være en særdeles god forretning. Den udlejning suppleres i flere tilfælde med »add on’s« til Airbnb, som kun er med til at understrege, at Airbnb er at sidestille med al mulig anden ferieudlejning, hvor man tilbyder en række supplerende services, for eksempel nøgleopbevaring og tøjvask. Men ferieudlejningen sker på bekostning af den almindelige boligudlejning og viser et boligmarked i ubalance.
Airbnb-udlejningen eksemplificerer, at vi har nogle utidssvarende regler tilbage fra krigens tid, som kan virke næsten antikvariske og temmelig komplicerede, fordi reglerne gennem mange år er knopskudt. Samtidig er lejen strengt reguleret og sætter et loft for, hvad udlejer kan modtage i leje. Men dette loft gælder kun i den egentlige boligudlejning og i forbindelse med fremleje og ikke, når der lejes ud til turister – her kan lejen sættes frit.
Det betyder, at vi har et boligmarked, der er ude af trit med virkeligheden, og hvor det derfor bliver særdeles attraktivt at leje ud til turister. Hvis man bor i en huslejereguleret privat lejebolig på 80 kvadratmeter, kan man på 90 dage tjene så meget, at man kan få sin årlige husleje finansieret, fordi en sådan korttidsudlejning sker på markedsvilkår. Derfor vil mange indehavere af andels- og ejerboliger, når de ønsker at leje boligen ud, vælge turisten til og fravælge for eksempel den studerende.
Vi hører fra flere og flere i vores medlemsrådgivning, at naboer til Airbnb-udlejede boliger er frustrerede og utrygge, fordi der er larm fra de mange nye og skiftende Airbnb-lejere. Uroen bliver forstærket i de ejendomme, hvor der sker en systematisk udlejning til turister. Disse ejendomme udvikler sig til hoteller. En systematisk udlejning på Airbnb udfordrer altså naboskabet og dermed sammenhængskraften i den enkelte ejendom. Flere medier har allerede fortalt disse historier, og det er også forhold, som man politisk bør forholde sig til.
Det er udlejer, som har og fortsat bør have retten til at bestemme, om der overhovedet kan ske udlejning via Airbnb, ligesom andelsbolig- og ejerforeningerne fortsat må have demokratisk mulighed for at regulere de enkelte ejeres eller andelshaveres udlejning, så der kan tages hensyn til ejendommens beboere.
Men den stigende Airbnb-udlejning kalder også på en modernisering og liberalisering af lejelovgivningen, så vi kan få skabt en bedre balance på boligmarkedet. Vi har brug for klare regler, som passer til samfundets behov, hvor den private lejebolig skal være et tilbud til den boligsøgende her og nu, og hvor man samtidig tager hensyn til naboerne.
Udlejning af private boliger bør fremadrettet ske på lige vilkår, og vi har vi brug for nødvendige politiske tiltag. Der bør ske en liberalisering, der bygger på klare regler. Ejendomsbranchen vil gerne bidrage med input til disse helt nødvendige og tidssvarende regler.
Debatindlægget er bragt i Berlingske d. 09. maj 2019.