/ Nyheder / Adfærd er en vigtig spiller i vores energiforbrug

Adfærd er en vigtig spiller i vores energiforbrug

Københavns Kommune har som mål at blive CO2-neutral i 2025, og det kræver blandt andet en mere energirigtig adfærd. Partnerskabet Energispring inviterede i den forbindelse til seminar om energirigtig adfærd.

Af

Nu kan du finde skabeloner til at energirenoverer i to etaper.

Københavns Kommune har som mål at blive CO2-neutral i 2025, og det kræver blandt andet en mere energirigtig adfærd. Partnerskabet Energispring inviterede i den forbindelse til seminar om energirigtig adfærd i kontorer og etagebyggeri, da bygninger står for 70 procent af den samlede CO2-udledning i Hovedstaden.

Tal viser desuden, at ni ud af ti bygninger ikke er driftet optimalt. Formålet med dagen var således både at inspirere folk, men også at komme med anbefalinger til, hvad man konkret bør gøre, hvis man er varmemester eller udlejer.

Dagens mange oplæg viste, at energibesparelser kan hentes på mange forskellige måder. Det gælder lige fra de fysiske installationer til folks adfærd i bygningerne.

Energisprings anbefalinger til når man skal arbejde med energiadfærd:

  1. Sørg først for en god standard for ejendommen
  2. Skab en ansvarlig miljøprofil i alle led i ejendommen
  3. Skab incitament for brugerne gennem indeklima, komfort og produktivitet
  4. Indfør standardindstillinger (default), hvor det er muligt
  5. Udpeg ambassadører
  6. Brug forskellige virkemidler: Synliggør eksempelvis energiforbruget eller brug visualisering og business cases som dialogredskaber
70 %

af den samlede CO2-udledning i Hovedstaden kommer fra bygninger.