/ Nyheder / Åbning af klageadgang for erhvervsejendomme

Åbning af klageadgang for erhvervsejendomme

Det er nu muligt at klage over ejendomsvurderinger foretaget i perioden 2013-2020 – også kaldet historiske vurderinger. De første breve om åbning af den fremrykkede klageadgang blive udsendt af skattemyndighederne i denne uge.

Af

Stadigt færre lejere bliver sat på gaden. Foto: Scharvik, iStock

”Ejere af erhvervsejendomme bør helt sikkert overveje, om de historiske vurderinger har været for høje, da man ellers vil risikere at have betalt alt for meget i ejendomsskatter,” siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.

Det skal I være opmærksomme på

Tidligere eller nuværende ejere af erhvervsejendomme kan vælge at klage over de historiske vurderinger i det aktuelle prisniveau for den pågældende vurdering. Der er en række forhold, I skal være opmærksomme på, før I beslutter, om I vil klage over en eller flere af de historiske vurderinger.

I kan klage over vurderinger for år, hvor I opfylder et af eller begge disse kriterier:

  • I ejer eller har været ejere af ejendommen.
  • I skal betale eller har betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld (ejendomsskat) på baggrund af vurderingen.

 

Det kan altså både være jer selv og andre, der kan klage. Det er dog Skatteankestyrelsen, der vurderer, om I er klageberettigede i hver enkelt sag.

Først vil berørte tidligere eller nuværende ejere af erhvervsejendomme modtage brev om åbningen af klageadgangen, og derefter vil der blive udsendt breve vedrørende de resterende ejendomme henover året, dvs. øvrige erhvervsejendomme, ejendomme med blandet bolig og erhverv, ejerboliger med store grunde samt landbrugs- og skovejendomme.

Læs mere her: vurdst.dk/klage