/ Nyheder / Jacob Mark vil forandre boligmarkedet med tre ambitioner og en gylden lampe

Jacob Mark vil forandre boligmarkedet med tre ambitioner og en gylden lampe

Flere betalelige boliger, færre nedrivninger og færre barrierer for renovering og
transformation. Som ny boligminister vil Jacob Mark (SF) ændre balancen på boligmarkedet, men private investeringer skal fortsat spille en rolle.

Af

Foto: Jeppe Carlsen

På Jacob Marks skrivebord står en lille gylden lampe, der skiller sig ud fra resten af det lyse ministerkontor. Med sin lange, buede tud kunne den være hentet direkte ud af Disneys fortælling om Aladdin.

Lampen har fulgt SF-politikeren, siden han købte den på en rejse i Jordan, kort efter at han første gang blev valgt til Folketinget i 2015. For få måneder siden flyttede den med ind på hjørnekontoret i Børne-, Ældre- og Boligministeriet.

I fortællingen gemmer lampen på en ånd, der kan opfylde tre ønsker. Og ifølge den nyudnævnte minister hører der også tre ønsker til hans. Måske kan de vise sig at være nyttige, for Jacob Mark ved allerede, hvor han særligt vil sætte sit aftryk på dansk boligpolitik.

”Der er tre blokke, jeg arbejder særligt med. Jeg vil gerne skabe flere betalelige boliger gennem nybyggeri, transformation og ved at passe på den boligmasse, vi har. Jeg vil også gerne have, at vi i fremtiden bevarer mere og kun river ned, når det kan forklares hvorfor. Og så skal det store viskelæder frem i forhold til bygningsreglementet.”

Ministerrollen er ny for Jacob Mark, men udsigten fra vinduerne bag skrivebordet fører tilbage til velkendt territorium. Her ligger Christiansborg, hvor han gennem flere år har markeret sig som en af SF’s store profiler og blandt andet stået i spidsen for partiets folketingsgruppe. I 2024 forlod han politik, men ved det seneste folketingsvalg vendte han tilbage.

Flere billige boliger

Jacob Mark har med egne ord knap haft tid til at sætte sig i stolen bag skrivebordet, for boligpolitikken er ”noget af det mest omfangsrige i hele regeringsgrundlaget”, forklarer han. Han skal blandt andet stå i spidsen for arbejdet med Boligplan 2030, der skal sætte skub i boligbyggeriet i København og på Frederiksberg for at imødekomme efterspørgslen og give kommunerne større indflydelse på, hvilke boligformer der bliver opført.

”Det er jo et mål i sig selv for mig, at der kommer flere billige boliger, og at flere får råd til at bo i de store byer,” siger han.

Det kræver ifølge ministeren også en forskydning mellem boligformerne. De almene boliger og ejerboligerne skal fylde mere. For selvom de private udlejningsboliger er med til at øge boligudbuddet, mener Jacob Mark, at balancen er tippet:

”De har fyldt lidt rigeligt, når man sammenligner med, hvor mange nye ejerboliger der er kommet, og hvor mange nye almene boliger der er kommet.”

Færre private udlejningsboliger vil ifølge Jacob Mark være en naturlig konsekvens, hvis ambitionen om flere almene boliger og ejerboliger bliver indfriet. Men han forventer ikke, at det vil få de private investeringer til at forsvinde. Særligt i de store byer forventer han fortsat stor investeringslyst.

”Det skal bare ikke forstås sådan, at jeg synes, det er ærgerligt, at der er mennesker, der har lyst til at investere. Grundlæggende synes jeg altid, at mennesker, der vil investere i boliger og hjem, er godt for vores byer.”

Han skelner dog mellem langsigtede investeringer og det, han betegner som ”spekulation”, hvor omfattende moderniseringer og huslejestigninger skal sikre et hurtigt afkast. Og de langsigtede investeringer ser han gerne flere af uden for de største byer.

”Vi skal også være rigtig glade for, at der er så mange, der vil komme og investere i vores byer. Jeg ville ønske, at der var endnu flere, der gjorde det også i provinsen og på landet.”

Bevar eller forklar

Aladdin-lampen er langtfra den eneste genstand på boligministerens skrivebord med en historie. Ved siden af ligger en guldfarvet patron fra den dag, Jacob Marks yndlingsko på gården ved Holbæk måtte aflives efter at være blevet syg. Patronen beholdt han som en påmindelse om, at man nogle gange må gøre det nødvendige. Også på boligområdet er der ifølge ministeren noget, der er nødvendigt at gøre. Han vil indføre et ”bevar eller forklar”-princip, hvor udgangspunktet er, at eksisterende bygninger skal bevares frem for at rives ned.

”Jeg vil gerne have, at man i fremtiden skal bevare, medmindre det kan forklares, hvorfor man river ned. Nogle steder ligger der selvfølgelig ruiner, der er sundhedsfarlige, men grundlæggende giver det ikke mening at rive smukke, gode boliger ned.”

Det ønske står han ifølge eget udsagn ikke alene med:

”Der er en meget stor folkelig bevægelse bag ideen om ikke bare at rive ned, men også prøve at transformere og vedligeholde. Og der er også en sektor derude, som rigtig gerne vil det.”

Hvordan princippet konkret skal udformes, og hvad det kommer til at kræve af ejere og udviklere, kan Jacob Mark endnu ikke svare på.

Det store viskelæder

Hvis ambitionen om at bevare flere bygninger skal lykkes, kræver det ifølge Jacob Mark også, at det bliver lettere at renovere og transformere dem.

”Reglerne er så rigide, at det næsten bedre kan betale sig at rive helt ned og bygge noget nyt. Og det går ikke,” siger han

Derfor er hans tredje boligpolitiske ønske at få det store viskelæder frem i bygningsreglementet, og først står reglerne for vedligeholdelse og transformation for tur.

”Man kan mærke, at der er frustration over et område, der er sandet til i regler og reglement. Og det går på tværs af politiske fløje.”

Her ser Jacob Mark to mulige veje. Enten skal det nuværende bygningsreglement forenkles, eller også skal der udarbejdes et særskilt og mere lempeligt regelsæt for vedligeholdelse og transformation. Ambitionen er, at branchen skal kunne mærke de første ændringer allerede i 2027.

En god fornemmelse

Hvis Jacob Mark får sine ambitioner opfyldt, vil der i 2030 være endnu flere boliger på vej, flere bygninger vil blive bevaret og transformeret, og det vil være lettere at bygge om. Om det hele lykkes, må tiden vise. Men skulle boligministeren få brug for hjælp fra den lille gyldne lampe på skrivebordet, må han nøjes med to ønsker. For det ene har han allerede brugt.

”Jeg har ønsket én gang på den, at SF skulle overleve spærregrænsen. Det gik i opfyldelse.”

De sidste to regner han dog ikke med at få brug for til at indfri sine boligpolitiske ambitioner.

”Jeg har en god fornemmelse omkring, at det nok skal gå uden lampe.”