/ Nyheder / Engelsk udgave af klausuler klar til brug 

Engelsk udgave af klausuler klar til brug 

Nu kan du hente den engelske oversættelse af formuleringsforslag til § 10 og § 11 klausuler til brug for den engelske lejekontrakt.

Af

Foto: iStock, knape

En ny bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler er netop trådt i kraft den 1. februar 2025. Det betyder, at udlejere og lejere nu kan benytte den officielle engelske typeformular ved udarbejdelse af boliglejekontrakter.     

Og for at gøre det nemt at udfylde lejekontrakten på engelsk har EjendomDanmark nu fået oversat formuleringsforslag til § 10 og § 11 klausuler.     

Hvis du anvender den engelske typeformular, skal du nemlig være opmærksom på § 3, stk. 2 i bekendtgørelsen:   

 “Ved anvendelse af den engelsksprogede standardblanket, jf. stk. 1, skal alle felter i lejekontrakten udfyldes på engelsk“. 

Derfor kan du hente den engelske oversættelse af klausulerne her.