Meget er sagt og skrevet om det nye ejendomsvurderingssystem, hvorfor man nemt kunne foranlediges til at tro, at der snart ikke er mere at sige eller skrive.
Ikke desto mindre er der nu igen grund til at diskutere, hvordan vi laver vurderinger og skattesystem, fordi der netop er udkommet en rapport fra Skatteministeriets arbejdsgruppe, der har gransket vurderingerne af erhvervsejendomme.
Her skal man have øje på særligt to konklusioner:
For det første konkluderer flertallet i arbejdsgruppen, at det ikke er muligt at vurdere erhvervsejendomme som andet end boliger. Det synes i sig selv ganske absurd, men man må forstå, at der ikke er data på landsplan, så det kan ikke lade sig gøre.
Det er til trods for, at et mindretal i arbejdsgruppen netop påpeger, at man burde lave en hybrid model, som inddrager data fra virkeligheden. En model, vi i EjendomDanmark bakker op om.
Derudover konkluderer udvalget, at de såkaldte skaleringsfaktorer, som bruges til at skalere en kontor- eller butiksejendoms vurdering, skal sættes op. Og selvom det lyder kringlet, så har det en ret stor praktisk betydning for både vurderingen og i sidste ende skattebetalingen for en lang række berørte virksomheder.
For hæver man skaleringsfaktoren, sætter man vurderingen op. Sætter man vurderingen op, så ryger skatten med op. Og her er der altså tale om stigninger på 50 procent for de pågældende virksomheder.
Det er mange penge, virksomhederne kan se frem til at skulle betale mere i skat.
Endnu en urimelig regning
Hvorvidt det giver mening teknisk at skalere vurderingen af erhvervsejendomme anderledes er i sidste ende et politisk valg.
Det samme er det også, om man vil lade erhvervslivet betale endnu en skatteregning. Men hvis man vælger at ændre i skaleringsfaktorerne og sende en regning videre til erhvervslivet, så mener vi hos EjendomDanmark, at merprovenuet skal føres en-til-en tilbage til erhvervslivet.
Dette skal enten gøres ved at nedsætte dækningsafgiften i kommunerne eller via anden særlovgivning, der sikrer, at provenuet går til virksomhederne og ikke spredes bredt til private boligejere, for eksempel via nedsættelse af grundskyldspromillen.
Det er kun ret og rimeligt, at erhvervslivet ikke endnu engang skal stilles en ekstraregning i udsigt.
Vi har allerede set meget voldsomme stigninger i skattebetalingen som følge af det nye vurderingssystem – særligt i de kommuner, hvor der opkræves dækningsafgift.
Ved at sende de selvsamme virksomheder endnu en skatteregning, risikerer vi at skabe alvorlige likviditetsproblemer for det lokale erhvervsliv. Problemer, som de enkelte virksomhedsejere vel og mærke aldrig kunne have forudset.
Derfor er min opfordring klar: Hvis skaleringsfaktorerne skal hæves og skatten sættes op, skal den føres en-til-en tilbage til virksomhederne.
Dette indlæg blev bragt hos Altinget d. 22. november 2024.