/ Nyheder / Du kan stadig nå det: EA-studiestart nærmer sig 

Du kan stadig nå det: EA-studiestart nærmer sig 

Når august bliver til september, begynder mange studerende på EjendomDanmarks EA-uddannelse. Du kan stadig nå at tilmelde dig, hvis du også vil have en plads.

Af

Sidste år begyndte flere end 100 studerende på EA-uddannelsen. Snart lyder startskuddet til, at næste kuld starter op i september. Foto: Istock/shih-wei

For mange betyder sensommerens ankomst, at de vender tilbage på pinden efter en velfortjent sommerferie. Men for andre peger pilen et andet sted: nemlig studiestart.  

Til september starter EjendomDanmarks EU-uddannelser igen op og ruster branchens administratorer til at håndtere alt fra erhvervs- og boliglejeret til bogføring og regnskab med udgangspunkt i de krav og forventninger, der hersker i branchen. 

”Vi glæder os til at byde en masse nye studerende velkommen på EjendomDanmarks uddannelser. Ejendomsbranchen har meget at byde på, og det er vigtigt, at vi efteruddanner medarbejderne i takt med at branchen udvikler sig og viser, at der med i en karriere i ejendomsbranchen er livslang læring. På vores EA-uddannelse får du styr på den juridiske og finansielle værktøjskasse og et solidt fundament til en spændende karriere, mens du på vores diplomuddannelse får mulighed for at blive dygtigere til at arbejde kommercielt med ejendomme,” siger Lotte Rendtorff, chefkonsulent i EjendomDanmark      

Tilmeldingen er stadig åben, hvor flere fag har tilmeldingsfrist i denne uge, og du kan læse mere om EA-uddannelsen og EjendomDanmarks andre uddannelser og kurser her