Det er svært at skabe forandring, hvis man ikke har et udgangspunkt.
Sådan er det også for det almene rådgivnings- og administrationsselskab KAB, der netop har udgivet deres første klimarapport for de mere end 63.000 almene og kommunale boliger i hovedstadsområdet, som de udlejer og administrerer.
Den er startskuddet til KAB’s arbejde mod at lave en fuldstændig ESG-rapport i 2027 for regnskabsåret 2026, hvor klimabelastningen fra selskabets drift, byggeri og renovering skal under luppen sammen med sociale og ledelsesmæssige kriterier.
”Med vores klimarapport har vi fået en baseline, der giver os et godt billede af, hvor vi udleder mest og dermed bør sætte ind med tiltag. På baggrund af dette kan vi begynde at sætte mål op for de næste års arbejde baseret på reelle data og ikke gætværk. Og nu har vi et par år til at øve os i frem mod vores 2026-rapport,” siger innovationschef Sofie Heilskov.
Krav fra og til samarbejdspartnere
KAB er ikke selv underlagt krav om at skulle rapportere i henhold til EU’s rapporteringsdirektiv, CSRD, der i første omgang bliver rullet ud blandt de allerstørste virksomheder på det europæiske kontinent over de næste par år.
Men flere af selskabets samarbejdspartnere er. Og det udfordrer KAB til også at være oppe på tæerne i forhold til deres ESG-arbejde, forklarer innovationschefen.
”Vores store samarbejdspartnere kommer til at stille skærpede krav til os, som vi skal være klar til. Men vi har også et ønske om at kunne stille tilsvarende krav til vores mindre samarbejdspartnere, og disse to ting kombineret gør, at vi selv skal have styr på, hvad vi foretager os på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige parametre,” siger hun.
Dobbeltvæsentlighed
For at kunne rapportere fyldestgørende om selskabets samlede ESG-indsats er en af de første arbejdsopgaver at lave en såkaldt dobbeltvæsentlighedsanalyse, forklarer Sofie Heilskov. Det vil sige en analyse af KAB’s påvirkning på omgivelserne, men samtidig også, hvordan omgivelserne påvirker KAB.
”En dobbeltvæsentlighedsanalyse er selve grundlaget for den ESG-strategi, vi skal arbejde ud fra. Jeg har, efter at vi nu har et overordnet overblik over vores miljøpåvirkning med vores klimarapport, fokus på vores sociale påvirkning,” siger hun.
Det handler om arbejdsforholdene for KAB’s arbejdsstyrke, men også selskabets indflydelse på lokalsamfundet og beboere. Der bliver blandt andet lavet trivselsundersøgelser blandt beboerne i de enkelte ejendomme, og på baggrund af de indsigter skal der findes passende målepunkter.
”Vi arbejder os hen imod at kunne måle både mængde og effekt for vores sociale tiltag. Vi ønsker at sammenligne vores indikatorer med de rapporteringspunkter, der findes fra EU’s side, de såkaldte ESRS-standarder, og kommer til at opstille passende politikker og organisering, når vi har fuldt overblik over vores væsentligste påvirkninger,” siger hun og tilføjer:
”På den måde skulle vi gerne nå frem til målepunkter for E, S og G, der passer præcis vores organisation.”
Data som argument
En ting er påvirkning og målepunkter. Noget andet, og mindst lige så afgørende i den bæredygtige omstilling, er data. For at kunne leve op til skærpede datakrav, har KAB derfor igangsat en række initiativer, der skal organisere, forbedre og sikre kvaliteten af de indsamlede data.
Tiltagene er en del af KAB’s strategiske fokuspunkter, der skal forbedre klimaaftrykket i forbindelse med drift og bygningsvedligehold, der er selskabets største kilder til udledning. De tæller en central indkøbsportal, stringente planer for vedligehold af bygninger foruden et stort digitalt fokus, der skal hjælpe selskabet med at måle og styre for eksempel forbrug i bygningerne via kunstig intelligens og andre teknologier.
Data er nemlig afgørende for at kunne argumentere for, hvordan de planlægger at bruge beboernes penge, lyder det fra Sofie Heilskov.
”Noget af det sværeste er at få robuste data. Så vi skal have øget vores datakvalitet, så vi kan argumentere for, hvorfor vi foreslår de reduktionstiltag, vi gør, på et transparent og retvisende grundlag. I og med det er beboernes husleje, der betaler indsatsen, så vi skal være helt sikre på, at de valg, vi tager, også er de rigtige,” siger hun og uddyber:
”Der skal gode argumenter til, for at pege på klimasikring, der er en langsigtet investering, frem for en ny legeplads, der kan skabe glæde med det samme.”
Behov for kompetenceløft
Innovationschefen peger i den forbindelse på det store behov for at få uddannet branchen til den nye, tunge rapporteringsvirkelighed, der rammer store som små i disse år. Der er især stort behov for flere kompetencer inden for data og kontrol af disse.
”Der er kamp om ESG-kompetencerne. Vi har mange dygtige mennesker i KAB, men vi har ingen, der fast kontrollerer ESG-data på samme måde, som vi har en finansiel controller. Det er et af de områder, hvor jeg ser det største behov for et kompetenceløft i branchen, fordi handlingen på dagsordenen risikerer at stagnere, hvis ildsjælene bliver for fokuserede på compliance og rapportering,” siger hun.
Hun fremhæver samarbejde – som de der har ført til initiativerne Real ESG og Almen Kompas, der forsøger at skabe branchestandarder om data og rapportering – som helt afgørende for at imødekomme denne kompetenceudfordring.
”Jeg tror ikke, vi kommer i mål med omstillingen uden partnerskaber. Vi skal læne os ind i hinanden. Der er behov for branchebrede tiltag, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken i ESG-arbejdet.”