Lysten og motivationen til at bidrage til den bæredygtige omstilling i andelsboligforeninger og ejerforeninger er støt stigende, fortæller Johnny C. Rieck, administrationschef i Boligexperten Administration der administrerer over 500 foreninger primært i hovedstadsområdet. Deres services inkluderer finansiel rådgivning, byggesagsadministration, teknisk rådgivning og juridisk rådgivning.
Men i praksis er økonomi og tilbagebetalingstid stadig de vigtigste parametre, når foreninger skal investere i tiltag med bæredygtighed for øje. Og de manglede økonomiske incitamenter gør det vanskeligt at få Boligexperten Administrations grønne forslag vedtaget i de foreningsbestyrelser, der ultimativt bestemmer, hvad foreningen skal bruge penge på.
”Mange foreninger vil rigtig gerne være mere bæredygtige, især de foreninger, hvor der er yngre mennesker i bestyrelsen. Men en stor del af de grønne forslag, vi fremsætter, bliver nedstemt simpelthen på grund af, at det så bliver for dyrt på den korte bane,” siger han, mens han dog påpeger, at der er sket en forandring over de senere år:
”Før gad ingen foreninger høre om bæredygtighed. Det vil langt flere nu. Vi præsenterer forkromede løsninger på konkrete problemstillinger for mange interesserede foreninger, men når bestyrelserne i de foreninger ser, hvad et grønt tiltag koster, forsvinder lidt af viljen.”
Grøn balancegang
Johnny C. Rieck forklarer, at selvom det kan være vanskeligt at overbevise en forening om bæredygtighedstiltag, så har de alligevel høje ambitioner på området.
Konkret forsøger de at påvirke foreningerne til at vælge grønt, ved at informere om fordelene via gå-hjem-møder og nyhedsbreve. Men også ved at have en balanceret og realistisk tilgang i de forslag, de giver.
Derfor giver Boligexperten Administration som regel kunderne et finansielt grundforslag med en tillægspakke, hvor der er tænkt forskellige bæredygtighedsløsninger ind, som de kan vælge oveni. Så kan foreningerne selv vælge bæredygtighed til i den form, det giver mening for dem, forklarer han.
”Et eksempel er et skralde- eller cykelskur i en baggård, der skal skiftes. Selve udskiftningen er grundløsningen. Men for at bidrage til foreningens grønne udvikling, kan vi finde på at foreslå en grøn tillægsløsning. Det kan være installeringen af faskiner (en kasse til opsamling af vand, red.) i gården, der kan aflaste kloakeringen ved spidsbelastninger, eller et tag af græs, der også bidrager til at mindske belastningen af kloaksystemet, mens de alligevel arbejder på stedet,” siger han og tilføjer:
”Det vil give god mening at klimasikre, mens de er i gang på ejendommen. Men vi har set flere gange, at tilvalgsmulighederne bliver valgt fra, selvom foreningen kan se en mening med det, fordi det bliver for dyr en merudgift.”
Lavthængende frugter er plukket
Selvom mange grønne tiltag kan være vanskelige at overbevise en forening om at investere i, er der dog et område, hvor Boligexperten Administration har medvind: nemlig løsninger der forbedrer energi- eller vandforbrug.
”Det er forholdsvis let at overbevise foreningerne om, at det vil være en god investering af isolere varmerør eller skifte ventilatorer på taget. Det er lavthængende frugter med en kort tilbagebetalingstid, som de fleste kan se en mening i, når vi forklarer, at de kan spare en tredjedel af strømforbruget eller undgå ekstraregninger,” siger Johnny C. Rieck.
Samtidig er de med overvejende succes begyndt at informere foreningerne kvartalsvist om udsving i varmeforbruget. Det sker ellers normalt kun en gang om året. Ved at informere kunderne hyppigere om deres forbrug, kan foreningerne hurtigt rette op på fejl og mangler og dermed spare udgifter.
”Vi har kun fået positivt respons på, at vi aktivt tager fat i foreningerne, hvis Hofor (leverandør, red.) fortæller os, at der er udsving på en ejendoms forbrug. I sådanne tilfælde er der stort incitament fra foreninger til at skrue på varmeanlægget eller skifte defekte installationer ud, så de undgår at skulle betale ekstra til forsyningsselskaberne, for ikke at have afkølet vandet i varmeanlægget tilstrækkeligt,” siger han.
Tilskudsordninger øger interessen
Et andet område, hvor administrationschefen mærker stor interesse blandt foreningerne, er om solceller på tagene.
Her giver Københavns Kommune eksempelvis tilskud til at screene en ejendom for potentialet for at installere solceller, og det er med til at øge interessen for den vedvarende energiform.
”Vi ser, at mange af vores foreninger har søgt tilskud til at undersøge hos Københavns Kommune, om deres tag er egnet til solceller. Men ofte stopper interessen også efter, de har fået lavet en screening, da de finder ud af, hvor lang tid, det tager at tjene solcellerne hjem igen. Det tager typisk tyve år, og det er bare vanskeligt at argumentere for så langsigtet en investering i en forening,” siger han.
Men fordi tilskudsordninger er med til at øge interessen for et specifikt område, ser Johnny C. Rieck stort potentiale forbundet med endnu flere tilskudsordninger i den bæredygtige omstilling.
”Jo flere økonomiske incitamenter, foreningerne har for at tage et grønt valg, desto lettere bliver valget. Og så kan det godt være, det bliver dyrere for kommunen, men vi er ikke der endnu, hvor foreningerne selv tager risikoen,” siger han.