Når EjendomDanmark endnu en gang samler de vigtigste aktører i ejendomsbranchen til topmøde, bliver det med deltagelse af økonomiminister Troels Lund Poulsen. Ministeren vil give en økonomisk vejrudsigt og sætte gang i vigtige diskussioner om fremtiden i ejendomsbranchen.
”Jeg er utrolig glad og stolt over, at Troels Lund Poulsen deltager ved EjendomDanmarks topmøde. Ministerens tilstedeværelse ser jeg som en anerkendelse af ejendomsbranchens betydning for samfundet. Det er en fornøjelse, at så erfaren en politiker gæster os, og jeg ser frem til at høre hans perspektiver på branchen og fremtiden,” siger Peter Stenholm, adm. direktør hos EjendomDanmark.
En erfaren politiker
Pt. er Troels Lund Poulsen fungerende forsvarsminister, indtil Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage til Folketinget i august. I denne periode har Stefanie Lose overtaget posten som økonomiminister.
Troels Lund Poulsens CV byder på en række andre ministerposter, fx beskæftigelsesminister, undervisningsminister og skatteminister. Han har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2001, og er i dag valgt i Østjyllands Storkreds.
Topmøde for branchen
EJENDOM2023 bliver afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center i København, og dette års tema er fremtiden. Til topmødet vil vi sætte fokus på de kommende udfordringer og muligheder i branchen via oplægsholdere fra ind- og udland.
Du kan sikre dig din billet til topmødet via linket til højre.