To millioner borgere bor til leje i Danmark. Nogle bor privat til leje, andre bor alment. Som repræsentanter for både den private og den almene udlejningssektor har vi en appel til Folketinget, inden de snart skal udvikle en solcellestrategi for Danmark:
Lav nu en lovgivning, som gør det muligt at udnytte det kæmpe potentiale, der ligger i at opsætte solceller på tagene af udlejningsboliger.
På alle måder vil det være sund fornuft, for det vil bidrage væsentligt til løsningen af mindst tre vigtige udfordringer, som vi står overfor.
- Det vil øge sikkerheden for vores energiforsyning væsentligt.
- Det vil være et markant bidrag til, at Danmarks kan nå de klimamål, man har sat sig.
- Og det vil være godt for økonomien hos landets lejere, hvoraf mange er sårbare i forhold stor usikkerhed om prisen på energi.
Men hvor stort er egentligt potentialet for at producere strøm ved hjælp af solceller på tagene på udlejningsejendomme? Kort sagt er det kolossalt.
Opsættes der solceller på blot en fjerdedel af disse tag-arealer, vil det øge Danmarks grønne energiproduktion med én gigawatt – altså lige så meget, som Danmarks to største havvindmølleparker (Kriegers Flak og Horns Rev 3) producerer … tilsammen! Det er ikke helt en fordobling af Danmarks produktion af solenergi – men det er en forøgelse med omkring tre fjerdedele. Det grønne bidrag til strømforbruget hos familier i lejeboliger vil spare næsten 160.000 ton årlige CO2-udledninger. En markant forbedring af Danmarks CO2-regnskab.
Tag-arealerne på landets lejeboliger har desuden den fordel, at de renoveres løbende, så solceller nemt, hurtigt og billigt kan indtænkes i renoveringen.
Det vil altså virkeligt batte noget på den grønne dagsorden, men det vil også være godt for fleksibiliteten i el-systemet i Danmark. Øger vi produktionen af lokal grøn strøm, som anvendes på tidspunkter, hvor elnettet er under pres af et stort forbrug, så reducerer vi behovet for meget store investeringer i udbygning af elnettet.
Desværre er den nuværende lovgivning en stopklods for denne rationelle udnyttelse af solens stråler. De gældende regler kræver nemlig, at solcelleanlæg splittes op i lige så mange små enheder, som der er selvstændige bygninger. Det betyder, at solenergien produceret på taget af én bygning ikke kan deles med naboer på tværs af havegangen, som måske bor i en bygning, hvor taget ligger i skygge. Dét afholder borgere fra at indgå i et energifællesskab. Altså et fællesskab, som både producerer og forbruger en del af strømforbruget lokalt.
En sådan løsning vil ikke udelukke, at lejerne fortsat vil betale til drift og udbygning af det kollektive el-net da størstedelen af strømforbruget i løbet af dagen aftages herfra.
Grøn strøm fra tagene på landets udlejningsejendomme vil desuden flugte med EU’s intentioner på området. I EU betragter man denne løsning, som en lavthængende frugt, som medlemslandene straks bør gå i gang med at høste. Det er vi både i den private og den almene udlejningssektor rørende enige i.
Og momentum er nu, hvor Folketinget meget snart skal udarbejde en samlet solcellestrategi. Målet med en sådan plan bør være at lave love og regler gennemskuelige. Giv mulighed for at danne lokale energifællesskaber og fjern kravet til opsplitning af solcelleanlæg. På den måde får alle borgere – herunder alle landets lejere – mulighed for at bidrage med grøn energiproduktion til glæde for klimaet og dem selv.