/ Nyheder / Topmøde samlede branchen til netværk og debat

Topmøde samlede branchen til netværk og debat

ESG, bæredygtighed, et hedt politisk klima efter valget og en temperatur på økonomien var på programmet, da EjendomDanmark blændede op for topmødet EJENDOM2022 i Tivolis Congress Center.

Af

Ejendomsbranchen var i begyndelsen af november samlet til topmødet EJENDOM2022. Foto: Jeppe Carlsen.

Knap 300 aktører havde fundet vej til branchens årlige topmøde, hvor temaet var ESG og bæredygtighed. Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark, kickstartede topmødet med et spørgsmål:

”Hvorfor skal vi bruge en dag sammen? Det skal vi for at få inspiration, dele viden og refleksioner. Vi er en professionel branche, der tager et stort ansvar, og vi skal blive bedre til at fortælle om alt det gode, vi gør. Årets tema – ESG – er noget, der skaber udfordringer, forandringer, men også forretningsmuligheder.” 

Det handler om mennesker

Med rammerne sat og ESG på dagsordenen var Mathieu Elshout, head of Sustainability & Impact Investing i Patrizia, den første taler på scenen.

Her gav han tilskuerne et indblik i, hvordan virksomheden har implementeret en ESG-baseret forretningsgang i alle virksomhedens lag. 

Han pointerede, at det naturligvis handler om at få ESG-tankegangen ind i strategier og processer, men at det vigtigst af alt handler om mennesker, hvis man vil lykkes. 

“Den fulde organisation skal involveres i arbejdet,” slog Mathieu Elshout fast. 

Han gjorde det ligeledes klart, at man i fremtiden vil opleve et øget politisk pres og være udsat for endnu mere regulering, hvis ikke man energieffektiviserer sine bygninger. 

Benspænd for bæredygtige investeringer?

På topmødet blev eventuelle benspænd for bæredygtige investeringer også vendt. Blandt andet var en ny vejledning fra Finanstilsynet til debat. En vejledning, der rådgiver banker og realkreditinstitutter til at være forsigtige ved finansiering af kunders udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Klaus Kristiansen, direktør fra Realkredit Danmark, og Peter Lilja, CEO fra Heimdal Nordic, debatterede, om vejledningen risikerer at mindske muligheden for at foretage bæredygtige investeringer.

”Renterne var lave, måske endda negative, da vejledningen blev skrevet. Når ønsket har været at bremse op i de gode tider, er det måske også værd at fjerne reguleringen, når tiderne ændrer sig. Reglerne risikerer at kvæle den investeringslyst, der trods alt stadig er derude,” sagde Klaus Kristiansen.

Peter Lilja supplerede:

”At markedet står stille, skyldes primært, at aktørerne lige skal finde ud af, hvor ejendomsmarkedet er i øjeblikket. Men selvfølgelig udgør vejledningen en form for benspænd.” 

Begge var enige om, at investerings- og finansieringsbehovet bliver enormt de kommende år i både Danmark og Europa, hvis ejendomsbranchen skal nå i mål med den grønne omstilling.

Branchen kan gøre en forskel 

Under overskriften “Affordable Housing” kunne topmødedeltagerne høre om den velgørende forening Real Care, hvor ejendomsbranchens ressourcer og forpligtende samarbejde bidrager til socialt bæredygtige projekter, som skaber trygge rammer og social retfærdighed for udsatte børn og unge. 

Direktør og stifter af Real Care Line Skovfred fortalte blandt andet om Joannahuset, som er et krisecenter for børn og unge, der yder rådgivning, omsorg og akut husly. Her har ejendomsvirksomhederne, der er partnere, bidraget til synlighed, flere varme hænder, og at flere børn og unge kender til tilbuddet.  

Mulighederne for at arbejde med bæredygtighed gav Lærke Hein fra NREP ligeledes deltagerne et indblik i. Hun fortalte om nogle af NREP’s projekter såsom Tunnelfabrikken, Jernbanebyen – og Hjem til alle-alliancen, som har til formål at udrydde hjemløshed. 

Hun slog fast, at alt peger på, at et sted at bo er afgørende for at hjælpe mennesker på kanten af samfundet.

Politisk temperaturmåling

Efter frokost og netværk var det igen tid til at være lutter øren, da politisk kommentator Noa Redington gik på scenen og tog temperaturen på dansk politik i kølvandet på folketingsvalget. 

“Hvad var egentlig budskabet fra vælgerne?” var det første spørgsmål, han stillede sig selv og efterfølgende besvarede:

“Regeringen tabte, for de tabte flertallet, men Socialdemokratiet vandt. Det var budskabet.”

Han delte sine refleksioner over forskellige regeringskonstellationer, og afslutningsvis hvad han mener er ejendomsbranchens fordele og udfordringer i en ny politisk virkelighed.

Hvor fordelen er, at der vil være en anden form for lydhørhed over for erhvervslivet, fordi økonomien og beskæfti­gelsen er gået i stå, er ejendomsbranchens udfordring, at den risikerer at blive den politiske prygelknabe.

Beskatning af fast ejendom

Skat på ejendomme var også til debat. Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet lagde ud med at sætte et par ord på AOM-modellen, der lægger op til, at værdien af erhvervsgrunde fastsættes med udgangspunkt i handler med ejerboliger og boliggrunde. En arbejdsgruppe er i øjeblikket ved at revurdere, om det er den rette model.

”Politikerne vil gerne have undersøgt, om andre modeller kommer tættere på,” sagde Peter Birch Sørensen, der er formand for arbejdsgruppen.

Også lagerskat blev vendt i debatpanelet.

”På Christiansborg blandes formue, drift og likviditet sammen. Det rokker ved en hårfin balance. At drifte en ejendom kræver blandt andet penge til vedligehold og energirenovering. Lagerskatten er en historisk fejltagelse og tackler hele den grønne omstilling af ejendomsbranchen,” sagde Kristian Krogh, CEO i Thylander.

Gode tider ovre? 

Sidste oplægsholder på topmødet var nationalbankdirektør Lars Rohde. Han tegnede et dystert billede af den økonomiske situation, som stadig er præget af pandemi og nu også Ruslands invasion af Ukraine. 

”Jeg håber ikke, jeg får ret, når jeg siger, at årene 1990-2020 vil blive de fredelige år, vi kan se tilbage på.”

De næste par år vil ifølge Lars Rohde byde på begrænset vækst og fortsat høje prisstigninger. Også selvom det lykkes at dæmpe inflationen. 

”Vi forventer, at inflationen kommer ned på 2,0 procent i 2024 – men prognosen er forbundet med stor usikkerhed.”

I 2022 er det blevet dyrere at købe bolig, og samtidig er prisfald uden for de større byer begyndt at vise sig. 

”Boligmarkedet er i modvind, og handelsaktiviteten er bremset op,” sagde Lars Rohde og fortsatte: 

”Vi følger også udviklingen for erhvervsejendomme. Men her ringer ingen alarmklokker. Det er mit indtryk, at det går særligt godt for logistik- og kontorejendomme.” 

Efter de mange spændende oplæg og debatter var der netværk og vin.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/lancering af platform v. konsulent Gustav Plantin og senior konsulent Mette M. Skovbo Silbiger, Rambøll 10.30 – 10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen v. Adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs10.50 – 11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.