Fremtiden skal være grøn. Mange virksomheder i ejendomsbranchen har i disse år et skærpet fokus på at gøre deres bygninger mere klimavenlige. Nu er det planen, at hele Europa skal skrue ned for energiforbruget i bygninger. Det er fokus i et kommende EU-direktiv, og det vil kræve investeringer fra både samfund og branche.
I de nordiske lande har klimaforbedringer dog i mange år været prioriteret, så mange af de lavthængende frugter er allerede plukket. EjendomDanmark arbejder derfor i processen sammen med de andre nordiske organisationer, så der i direktivet også tages hensyn til hvert enkelt lands udgangspunkt:
”EU-landene har meget til fælles – men der er også store forskelle i både bygningsmassen og reglerne for området. I Danmark har vi meget regulering, og et EU-direktiv skal selvklart spille ind i det. Det vil være de danske politikere, der skal sikre denne balance, men vi står stærkere, når vi står sammen med vores nordiske broderlande,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark.
De samme toner lyder det fra den norske brancheorganisation: ”Det reviderede forslag skal tage højde for, at der er forskel i landenes forhold og styrker. Derfor skal det fra EU’s side sikres, at der er plads til en implementering, der passer til det enkelte land – samtidig med at det værner om EU’s overordnede målsætning,” siger Tone Tellevik Dahl, adm. direktør i Norsk Eiendom.
Fra Finland er budskabet også det samme: ”De foreslåede ændringer af bygningsdirektivet tager ikke i tilstrækkelig grad højde for forskellene mellem landene, omkostningseffektivitet, handel med CO2-kvoter og det arbejde, som flere medlemslande allerede har sat i gang,” siger Jyrki Laurikainen, adm. direktør i finske Rakli.
Markant fald i Sverige
I øjeblikket er direktivet til forhandling, og de enkelte lande skal forholde sig til indholdet ud fra deres kontekst. Der er dog grundlæggende en opbakning til ambitionen bag, selvom der er brug for tilretninger af udspillet fra kommissionen:
”Vi støtter de ambitiøse klimamål. Vi mener dog, at de enkelte medlemslande selv har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvordan målene kan nås. Udslippet af drivhusgasser fra opvarmning af boliger og lokaler i Sverige er eksempelvis blev formindsket med hele 93 procent siden 1990,” siger Anders Holmestig, der er adm. direktør hos Fastighetsägarna Sverige.
Et helhedsblik på bygninger
Der skal dog ikke alene være rum til at kunne implementere direktivet til de enkelte medlemslande – der skal også være et realistisk tidsperspektiv:
”Vi støtter målet om, at alle bygninger skal være nul-emission fra 2050. Tidsperspektivet på omkring 25 år er en god tidshorisont til at kunne planlægge og implementere tiltag i de fleste bygninger. Men energieffektivisering må ikke blive set som et mål alene, men skal ses i sammenhæng med andre kilder til drivhusgasudledninger såsom materialebrug, og det skal være med et blik for hele bygningens levetid – altså fra byggeri over funktion til renovering,” siger Tone Tellevik Dahl.
Den helhedstankegang støtter EjendomDanmark også. I gennemsnit geninvesteres en dansk bygnings værdi 3-4 gange gennem dens levetid, og det er under moderniseringerne, at der for mange også vil være rum til at gøre en bygning mere klimavenlig:
”Det kræver investeringer, og alle kan ikke gøre det på samme tid. Derfor skal der være en tidshorisont, der gør det muligt at sprede de nødvendige investeringer ud. Dels så det er økonomisk muligt, da vi i forvejen har høje omkostninger til materialer og arbejdskraft, dels så der reelt er hænder til at håndtere alt fra beregninger til gennemførsel,” siger Morten
Jarlbæk Pedersen.
Direktivet skal i løbet af 2022 forhandles mellem EU’s medlemslande, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
EjendomDanmark, Norsk Eiendom, Svenska Fastighetsägarna og Rakli har i begyndelsen af marts sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen med input til det nye direktiv fra den samlede, nordiske ejendomsbranche.