/ Nyheder / Nye restriktioner på vej

Nye restriktioner på vej

Mundbind i detailhandlen kan være på vej – det samme gælder øget brug af coronapas ved bl.a. events. Det hele skal vedtages torsdag eftermiddag.

Af

Der kommer sandsynligvis flere restriktioner. Foto: Zephyr18, iStock

Den stigende coronasmitte i samfundet har betydet, at regeringen onsdag fremlagde forslag til nye tiltag, der skal stoppe spredningen af coronavirus.

De inkluderer blandt andet øget brug af mundbind – også i detailhandlen som dagligvarebutikker og storcentre. 

Det er Folketingets epidemiudvalg, der skal træffe den endelige beslutning om de nye restriktioner. Udvalget mødes torsdag sidst på eftermiddagen. 

Hos EjendomDanmark mødes regeringens forslag om nye restriktioner med forståelse, men også med skepsis: 

“Selvfølgelig skal vi begrænse smitten – det er i vores fælles interesse. Men det er ikke gratis at indføre fx mundbindskrav i centrene. Vi været gennem mange nedlukninger, og vi ved, at det har konsekvenser for de erhvervsdrivende,” siger adm. direktør Jannick Nytoft.

Han opfordrer derfor til, at eventuelle tiltag, der skal reducere smitte, kommer hånd i hånd med kompensation til berørte aktører. 

“Det går på mange parametre godt rent økonomisk, men vi skal ikke glemme, at erhvervslivet har været gennem en hård tid. Det er ikke alle, hvor fremgangen her og nu kan kompensere for både den tidligere nedgang og en kommende. Vi ved nu, at nye restriktioner vil give færre besøgende,” siger Jannick Nytoft. 

Her er tiltagene

Mundbindet er tilbage

  • Kollektiv transport – bus, tog, letbane, færge, indenrigsfly og taxa

  • Detailhandel og engroshandlen – dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, arkader og take-away steder

  • Sundhedssektoren – besøgende patienter og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud

  • Ældreområdet og sociale tilbud – besøgende og ansatte

Coronapas

  • Statslige arbejdspladser

  • Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser samt sprogcentre

  • Liberale serviceerhverv – tatovører, massageklinikker, frisører, solarier

  • Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud

  • På lokationer, hvor der er over 100 indendørs og 1.000 udenfor

Kortere varighed af negativ test i coronapas

  • 48 timer for antigentest (lyntest)

  • 72 timer for PCR-test

Could not find post with assigned ID