/ Nyheder / Færre lejemål på alle hylder

Færre lejemål på alle hylder

Trods corona og økonomisk usikkerhed har et brandvarmt boligmarked, og ejernes velvilje for kæmpende butikker, betydet færre ledige lejemål både på boliger, butikker, kontorer og industri.

Af

Der er færre ledige lejemål. Foto: Westersoe, iStock

Uanset om der søges efter nye lokaler til firmaet og butikken, eller om der jagtes et nyt hjem, er der kommet færre lejemål at vælge mellem. En ny undersøgelse fra EjendomDanmark viser nemlig, at tomgangen – altså andelen af ledige lejemål – efter en periode med stilstand er faldet på alle områder; nemlig industri, kontor, butik og bolig.

At der er fald over hele linjen, har flere forskellige årsager fra område til område, forklarer adm. direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft. På boligområdet, hvor tomgangen nu er 5 procent, er det bl.a. ejerboligmarkedet, der har haft en afsmittende effekt:

”Alle – uanset om det er fra førstehåndserfaringer eller avisernes overskrifter – er efterhånden klar over, at boligmarkedet er rødglødende. Det smitter selvfølgelig også af på lejeboligerne. De er et fleksibelt alternativ til at købe en bolig, som kan være tillokkende, hvis man fx er i transit mellem boliger eller blot er afventende på et marked, der er svært at navigere i,” siger han.

Butikkernes redningskrans

Samme fremdrift har coronakrisen ikke haft for butikkerne. Tværtimod. Nedlukninger og skærpede krav har gjort, at det seneste år for mange erhvervsdrivende har været svært at komme igennem:

”Butikkerne har haft et hårdt år, så når vi stadig ser, at tomgangen er så lav, skyldes det i høj grad ejendomsejernes velvilje. Vi har for nylig set, at de ubetalte huslejer har nået et højt niveau, så den let faldende tomgang i kombination med det afslører, at det i allerhøjeste grad er ejendomsejerne, der holder hånden under butikkerne,” siger Jannick Nytoft.

For butikkerne er tomgangen dermed nu på 7,8 procent, hvor det særligt er Region Syddanmark, som trækker op. Her er udbuddet af ledige lejemål 9,7 procent, mens det i Hovedstaden er 7,7 procent.

Færre valgmuligheder for kontor

Netop nu kan mange af de danskere, der har arbejdet hjemmefra, også i stigende grad vende tilbage til kontoret. Her er tomgangen også faldet i forhold til sidste kvartal, så den på landsplan er på 9,1 procent.

”Nye tider stiller nye krav. Fremtidens kontorer kommer bestemt til at være anderledes, og for nogen firmaer har der været brug for mere plads til medarbejdere og mødelokaler. Selvom der givetvis også er andre, der vil teste af, om en permanent, øget mængde hjemmearbejde kan betyde, at de kan flytte til lidt mindre lokaler, mens andre altså vil rykke den modsatte vej” siger Jannick Nytoft.

Det sker

30. Jan 2025

Bæredygtig omstilling i ejendomsbranchen – lancering af læringsplatform

OBS: Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.Få viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling Der er pres fra lovgivere, fra markedet og fra ejendomsbranchen selv: Den bæredygtige omstilling af ejendomsbranchen er i gang.For halvandet år siden blev projektet ”Bæredygtig Omstilling i Ejendomsbranchen” officielt lanceret og siden er det ikke gået stille for sig i ejendomsbranchen. Udviklingen går hurtigt og fokus er skærpet på den grønne omstilling f.eks. via kommende lovgivning i bygningsdirektivet eller øget krav til dokumentation for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.Kom og hør Peter Stenholm, Adm. direktør hos EjendomDanmark og Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør hos Nykredit m.fl. gøre status for tendenser og hvorfor grøn omstilling bliver et større konkurrenceparameter for ejendomme og en del af fremtidssikringen for investorer. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil give sine indsigter til hvordan den grønne dagsorden fremmes og hjælpe virksomhederne til at omsætte de politiske mål til handling og Søren Kempf Holm, Adm. direktør hos Wihlborgs giver deres perspektiver på udfordringer og omstilling i praksis.Som en del af projektet lanceres den færdige læringsplatform udarbejdet til hele ejendomsbranchen, der skal give branchens aktører viden og handlekompetencer inden for bæredygtig omstilling. Platformen er tilgængelig for alle i ejendomsbranchen. Projektet er udført i samarbejde med Rambøll og er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, EjendomDanmark Fonden, Forenet Kredit og Rambøll Fonden.Program08.30-09.00 – Check-in09.00-09.15 – Velkomst og bæredygtig udvikling i Ejendomsbranchen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark09.15-09.40 – Nykredits perspektiv på den grønne omstilling i ejendomsbranchen v. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen, Nykredit09.40-10.00 – Pause10.00-10.30 – Hvordan skal ejendomsvirksomheder begynde deres bæredygtige omstilling/launch af platform v. Rambøll 10.30.10.50 – Erfaringer fra virkeligheden i ejendomsbranchen dialog med ejendomsbranchen med adm. Direktør Søren Kempf Holm, Wihlborgs og TBA. 10.50.11.00 – Opsamling for dagen v. adm. Direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark11.00-11.30 – Grøn omstilling i politisk kontekst dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil. 11.30-              Networking og frokost to-go. LokationNykredit huset, Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn, København.Har du ikke en bruger hos EjendomDanmark eller har du problemer med at tilmelde dig, så kontakt os på cmm@ejd.dk.

10. Feb 2025

ESG seminar København

EjendomDanmark og Realkredit Danmark inviterer til: Kom godt i gang med bæredygtighed og ESG EU har vedtaget en ambitiøs plan: Europa skal være klimaneutralt inden 2050. Det vil også have en effekt for dig, der ejer og/eller driver ejendomme. Betydelige ændringer og øgede krav vil påvirke alt fra den daglige drift til investeringer og fremtidig udvikling af dine ejendomme. Med andre ord skal du tænke bæredygtighed ind i alt fra strategi til drift i fremtiden. Dette seminar giver dig en introduktion til de nye krav og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med at arbejde aktivt med ESG-rapportering og bæredygtighed. Dagens program Velkommen Nye krav venter: Finansiering og værdisætning af ejendomme i de kommende årIntroduktion til lovgivningens nye bæredygtighedskravEED, BR18, EPBD, CSRD, ESRS. Har du til tider også en fornemmelse af, at du skal lære et helt nyt sprog fyldt med fagtermer og mærkelige forkortelser? Vi gennemgår det, som du skal kende til – og forklarer, hvordan det vil påvirke din virksomhed. PauseNår ESG skal være praksis i ejendomme og porteføljerKender du din ejendom fra A til Z? En gammel kending som energimærket kan være et nyttigt værktøj, og i disse år skyder nye muligheder op – uanset om du skal finde de største risici og potentialer for dine ejendomme, eller udarbejde din allerførste ESG-rapport. Vi dykker ned i, hvordan ESG kan gå fra høje ambitioner til det helt konkrete ved at se på specifikke værktøjer og gode råd til dit eget arbejde. Opsamling og tak for i dagDet får du med hjem • Konkret viden om nuværende og kommende lovgivning inden for bæredygtighed og ESG-rapportering i ejendomsbranchen• Input til, hvordan du kommer i gang med at arbejde konkret med bæredygtighed og ESG-rapporteringSeminaret afholdes hos Realkredit Danmark – Bernstorffsgade 40, 1577 København.